Tag kørekort trygt og sikkert hos Kørelærerne Louise & Jan

Foto: Kørelærerne Louise & Jan.
Profilbillede
dato

Med en kombineret erfaring på næsten to årtier tilbyder Louise og Jan deres ekspertise som kørelærere, hvor de sikrer at hver elev modtager målrettet og grundig undervisning, så kørekort drømmen kan blive en realitet.

Louise og Jan er kernen i deres køreskole, og med deres fælles passion for at uddanne sikre bilister, driver de køreskolen i fritiden, imens de også er ansat som storvognskørelærere på EUC Nordvest. Det sikrer små hold og dermed en mere personlig tilgang til undervisningen.

Louise har været aktiv som kørelærer for personbiler siden 2014, motorcykler siden 2015 og storvogne siden 2016. Hun er igang med at videreuddanne sig indenfor erhvervspædagogik. Jan, der blev kørelærer for biler i 2008, motorcykler i 2010 og storvogne i 2012, afsluttede sin uddannelse i erhvervspædagogik i 2018. Han er også kvalificeret førstehjælpsinstruktør og underviser nye knallertkørere på Ungdomsskolen på Mors.

Deres forskellige tilbud omfatter kørekort til personbil, motorcykel, trailer, generhverv og førstehjælp. "Vores store erfaring gør, at du får en god, seriøs og målrettet undervisning", siger de, og resultatet er en lav dumpeprocent blandt deres elever.

Al kørsel planlægges i samarbejde med eleverne, så det passer bedst muligt med skole og arbejde. Louise kører i en Toyota Verso med manuel gear, mens Jan tilbyder både manuel og automatgear i sin Mercedes C220. 

Vil du vide mere om deres køreskole og booke din næste kørelektion, så besøg deres Facebookside eller hjemmeside. Oplev forskellen hos køreskolen, hvor Louise og Jan guider dig mod trafikal succes.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Kørelærerne Louise & Jan

Seneste på facebook