Underviser til specialområdet søges til engagerende læringsmiljø på Thy STU

dato

Vi søger en engageret og pædagogisk stærk underviser til Thy STU, som kan skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor selv små succeser bliver anerkendt.

Om os
Elmelund er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

På Elmelund kan du gå i skole (STU), være i erhvervsafklaring eller i beskyttet beskæftigelse/aktivitets- og samværstilbud.

Thy STU er for unge med varige kognitive og mentale handicap, kombineret med fx autisme, ADHD, angst, OCD m.fl. Der er tale om unge, som er i stand til at deltage i en eller anden form for arbejds- eller uddannelsesfællesskab.

Elmelund er et specialiseret tilbud, med en bred vifte af faggrupper; lærere, pædagoger, SOSU-assistenter, kostvejleder, seksualvejleder, autismepilot, sygeplejerske, socialrådgiver m.fl.

Om stillingen
Vi søger en underviser, der ikke blot kan forestå klasseundervisning, men som også er villig til at hjælpe til på værkstederne og deltage i tværfaglige møder. Du skal være fleksibel, omstillingsparat og have lyst til at arbejde med unge med særlige behov. Derudover skal du være god til at planlægge og skabe struktur, have evnen til at gå forrest, og være god til at danne relationer.


Dine ansvarsområder

  • Forberede og tilrettelægge undervisning for eleverne.
  • Undervise i almen dannelse, dansk, matematik og samfundsfag, tilpasset den enkelte elevs niveau.
  • Deltagelse i praktiske opgaver og aktiviteter på vores værksteder.
  • I samarbejde med elevens uddannelsesvejleder, opstille mål for elevens uddannelse og løbende følge op på målene.
  • Lave løbende beskrivelser og vurderinger af elevernes udvikling og kompetencer.
  • Deltagelse i møder med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Skabe struktur og sikre en forudsigelig dagligdag for eleverne.

 

Vi søger dig, der

  • Er uddannet lærer eller har erfaring med undervisning indenfor specialområdet.
  • Har lysten og ideerne til at undervise praktisk i b.la. dansk og matematik, også udenfor klasselokalet.
  • Har en idérig tilgang til undervisning og aktiviteter.
  • Er rummelig, tålmodig og robust.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Evner at planlægge, skabe og fastholde struktur.
  • Kan se sig selv i at arbejde ud fra vores værdiord, fællesskab, anerkendelse, udvikling og næstekærlighed


Vi tilbyder

  • En 30 timers stilling med stor medindflydelse.
  • Et meningsfuldt arbejde med skønne unge mennesker.
  • En fleksibel arbejdsplads med engagerede kollegaer og et godt arbejdsmiljø.


Ansøgning

Send din ansøgning og CV til info@elmelund-jbf.dk senest d. 16/2. Samtaler forventes afholdt d. 25/2.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Brian Nyby, afdelingsleder, på tlf.: 30458948 eller Line Stefansen, socialrådgiver, på. tlf. 30441213.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Den selvejende institution Elmelund, Hanstholmvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f2fd0522-3ef2-4692-b2e2-e5f772486ab6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook