BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af Sjørring Skole, så læs her...
På Sjørring Skole bliver du en del af et dynamisk og udviklingsorienteret personale, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet. Så ønsker du at være en del af vores skole og brænder du for at undervise i matematik i overbygningen? – så har vi stillingen til dig! I stillingen ser vi gerne, at du også kan undervise i andre fag f.eks. samfundsfag, idræt eller naturfag.
Vi lægger vægt på, at du
- er læreruddannet med linjefag i matematik
- holder af arbejdet med unge mennesker og møder dem i øjenhøjde.
- er indstillet på et tæt samarbejde i professionelle læringsfællesskaber.
- har fokus på god klasseledelses betydning for elevernes læring.
- arbejder med en inkluderende og anerkendende tilgang.
- prioriterer et tæt samarbejde med forældrene.
- er i besiddelse af både rummelighed, fleksibilitet og omstillingsparathed.
- bidrager med åbent sind og godt humør i forhold til såvel elever som kollegaer.
Kan du se dig selv i vores rammer, modtager vi gerne en ansøgning fra dig.
Du er velkommen til at ringe eller besøge skolen forud for ansøgningen.
Fællesskab, læring, omsorg, samarbejde og fysiske rammer
- er visionerne for Sjørring Skole, som er en velkørende, humørfyldt og udviklingsorienteret skole med ca. 400 elever fordelt på 0.-9. klasse.
I flere år har vi haft fokus på udvikling af en fleksibel teamstruktur, der kan understøtte elevernes læring og samtidig understøtte et professionelt og inspirerende kollegialt samarbejde.
I de seneste år har vi arbejdet med CO-teaching som en fælles pædagogisk indsats på skolen, hvor målet er at opnå endnu bedre mulighed for at variere læringsmiljøet, muliggøre hurtigere hjælp samt opnå bedre mulighed for at respondere på elevernes behov.
Sjørring Skole er, som de øvrige folkeskoler i Thisted Kommune, med i projektet ”Thy til teknologi og makerspace”, hvor eleverne i Thisted Kommune bliver dannet og uddannet til at tænke, arbejde og agere kreativt og innovativt med analoge såvel som digitale teknologier.
Sjørring Skole er kendetegnet ved velholdte, veludstyrede og moderniserede undervisningslokaler. Herudover har vi adgang til særdeles gode ude- og indendørs faciliteter.
Skolen er beliggende i Sjørring, som er en aktiv by lige uden for Nationalpark Thy.
Vi har velfungerende samarbejder med virksomheder og foreninger i byen. Med naturen lige om hjørnet har vi gode muligheder for at lave undervisning i de mere uformelle læringsmiljøer.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse viceskoleleder Søren Pugdahl på telefon 99 17 34 77 eller til skoleleder Morten Krabbe på telefon 99 17 34 76.
Se også Sjørring Skoles hjemmeside
Løn- og ansættelsesvilkår
Hurtigst muligt, dog senest 1. november 2024 og ansættelsen sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ved eventuel samtale bedes der om samtykke til indhentelse af børneattest.
Ansøgningsfrist
Mandag den 9. september, kl. 12.00.
Samtaler forventes at afholdes i uge 37.
Ansøgning fremsendes elektronisk via linket 'Søg stillingen' i opslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sjørring Skole, Ebbesvej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099713