Uddannelsesbefalingsmænd til værnepligtsuddannelsen ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du er uddannet sergent i Beredskabsstyrelsen. Måske har du netop afsluttet din tid som sergent til pligtig tjeneste, eller du har et par års erfaring. Vigtigst af alt, så har du etønske om fortsat at udvikle dig i rollen som instruktør og vagthavende hos Beredskabsstyrelsen.

Om os

Stillingerne er placeret ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland (BRSNJ) i Thisted. Vi kan tilbyde Limfjorden, Cold Hawaii og Thy national park, som nærmeste naboer.
Uddannelsesafdelingen er organisatorisk inddelt således, at en deling gennemfører al undervisning i et Redningsspecialistforløb.
Vi har et fantastisk sammenhold, både i og uden for tjenesten.
Vi løser mange forskelligartede opgaver, der alle tjener det formål at kunne opretholde vores beredskabsevne. Vores arbejdsdage er således altid med forbehold, da det operative beredskab altid kommer først. Vi bestræber os på at komme gennem arbejdsdagen med et smil - også når vi er nødt til at tage en ekstra tørn.

Om stillingen

Der er to ledige stillinger og stillingerne er placeret i Uddannelsesafdelingen. Din nærmeste leder vil være delingsføreren, for den deling, som du bliver tilknyttet.
Som uddannelsesbefalingsmand i Uddannelsesafdelingen forventes det, at du er klar til at være rollemodel, fra det øjeblik du møder de værnepligtige om morgenen. Du skal, som del af en beredskabsorganisation, være klar på at justere dagens undervisning, når dine instruktørkollegaer og værnepligtige pludseligt mangler pga. assistance.
I stillingen som uddannelsesbefalingsmand skal der forventes deltagelse i undervisning, øvelser og naturligvis beredskab uden for den normale arbejdsdag. Dette gælder også weekender og helligdage.

Om dig

Foruden gennemført sergentuddannelse ved Beredskabsstyrelsen ser vi gerne at du:
- Ser dig selv i omskiftelig hverdag, hvor to dage sjældent er identiske.
- Møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør.
- Mod på at være en del af noget større. Dit bidrag som instruktør har en direkte sammenhæng til vores beredskab.
- Brænder for at formidle og undervise.
- Har kørekort til KAT B og gerne KAT C

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Thisted.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte Uddannelseschef Morten Søndergaard Madsen 72852303 eller Uddannelsesleder Kasper Skytte 72852602.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-MIS@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er 22. august 2023. Vi afvikler samtaler løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Simons Bakke 25, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184853&DepartmentId=18963&MediaId=4695&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887238

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet