Tværsektoriel projektleder i Sundhedsklynge Vest

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sundhedsklynge Vest leder efter dig, der brænder for sundhedsudvikling og for at lede projekter ud over de sædvanlige rammer.

Sundhed på dagsordenen
Vil du være med til at løfte vores sundhedsdagsorden igennem afprøvning af tværsektorielle samarbejdsformer? Være med til at sikre bedre behandlingsforløb for multisyge borgere og etablere et tættere samarbejde imellem parterne for skabe bedre mental sundhed? Så er det lige præcis dig, vi gerne vil høre fra.

Med jobbet her vil du blive den gennemgående projektleder i Sundhedsklynge Vest, og skal primært være med til at skabe fremdrift på et nyt og spændende tværsektorielt samarbejde.

Det bliver dine opgaver
Der ligger allerede nu mange spændende opgaver og venter på dig, hvoraf du også selv skal være med til at forme nogen af dem.

De vigtigste opgaver her og nu er:

  • Samle to kommuner, praktiserende læger, psykiatrien og hospitalet om projekterne i Sundhedsklynge Vest
  • Sikre opstart og fremdrift af projekter omkring forebyggelige (gen)indlæggelser
  • Afdække området omkring mental sundhed for kommunerne i Sundhedsklynge Vest.

Hvem er du?
Du har erfaring med projektledelse og ved, hvad det kræver at navigere i en politisk styret organisation. Du er skarp i projektlederfaglige discipliner som økonomistyring, ledelse af samarbejde på tværs af fagligheder og arbejdspladser, optimering af eksisterende praksis samt implementering af nye tiltag.

Dine samarbejdsevner bringer forskellige fagligheder og sektorer tættere sammen og bidrager til, at vi opnår de mål som de enkelte projekter fastsætter. Med andre ord skal du som projektleder skabe overordnet sammenhæng i projekterne, men samtidig trives ude på det enkelte sengeafsnit eller den kommunale hjemmepleje.

Har du en samfundsfaglig baggrund suppleret med viden fra sundhedsområdet, vil det være at foretrække. Det vigtigste er dog, at du trives med at lede projekter igennem stærke relationer og følgeskab. Vi mener, det er sådan vi skaber de bedste resultater.

Tværgående organisering med forankring i Thisted Kommune
Du vil som projektleder blive ansat i Thisted Kommune i Social- og Seniorsekretariatet, hvor du vil få en stærk ledelsesmæssig opbakning og personalemæssig forankring sammen med 9 konsulentkollegaer. Fagligt vil du i projekterne være forankret i styregruppen for forebyggelig (gen)indlæggelser i tæt dialog med klyngesekretariatet.

Udover arbejdsdage i Thisted Kommune forventes det, at du løbende har arbejdsdage ved både Morsø Kommune og Aalborg Universitetshospital Thisted. Hertil er der mulighed for hjemmearbejde.

Vi sørger for, at du får en god start og hurtigt bliver en del af holdet uanset på, hvilken matrikel du befinder dig på.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge.

Det er et krav, at du har gyldigt kørekort.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedr. stillingen kan gå til:
  • Anne Fink, Chef for Ældre og Træning på telefon 99 17 19 55 eller mail afi@thisted.dk
  • Grethe Kirk, Matrikelchef, Aalborg Universitetshospital Thisted på telefon 40 10 07 78 eller mail grki@rn.dk

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med kopi af relevant dokumentation senest den 21. august. Samtaler afholdes tirsdag den 29. august 2023.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. oktober 2023.
Der vil blive indhentet referencer forud for evt. ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1546&ERId=83958

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet