Velholdt villa i Vestervig er nu sat til salg ved EDC Hurup Thy, og byder på en fremragende beliggenhed mellem fjord, Vesterhav og den charmerende handelsby Hurup. Denne centrale villa har en optimal planløsning med gulvvarme, et velholdt køkken med spiseområde, flotte stuegulve og to værelser. Nyd solrige stunder i den velplejede have med terrasse og drivhus.
Adresse: Sct. Thøgersvej 7 7770 Vestervig
Pris: 585.000
Solid og velholdt villa med en tilhørende god garage. Bo centralt i Vestervig i en rigtig fin villa med en god planløsning, der byder på et velholdt køkken med spiseområde, stue med flotte gulve, 2 fine værelser, badeværelse, bryggers og en hyggelig, velanlagt have. Der er gulvvarme i køkkenet, gangen og badeværelset. Her er det værd at bemærke, at der er ingen anmærkninger i El-rapporten.
Beliggende i Vestervig er en landsby kun 2 km fra fjorden og tæt ved Vesterhavet. Her har man et usædvanligt stort borgerengagement. Vestervig ligger lige midt imellem handelsbyen Hurup og vandkanten i Agger. Med blot en kort køretur, kan man hurtigt komme til både en 18-hullers golfbane, Vesterhavet, fjorden og Nationalpark Thy. Byen indeholder bl.a. friskole, børnehave, lægehus, indkøb, klosterparken, aktivitetscenter med bl.a squashbaner og fitnesscenter og en flot kro.
Villaen er indrettet med entré med klinkegulv, der fordeler adgangen til 2 fine soveværelser heraf et værelse med skabsvæg, et pænt badeværelse med klinker, bruseniche og pænt bord- og skabsarrangement samt et praktisk bryggers med plads til vaskearrangement.
Entréen fører videre ind til det velholdte køkken i åben forbindelse med alrum, som har udgang til terrassen, hvor måltiderne kan nydes i godt vejr. Via flotte franske døre forbindes køkken/alrummet med stuen. Stuen har god plads til både spise- og opholdsstue med flot, starparket gulv og stort vinduesparti ud mod haven, der giver et godt lysindfald.
Her er en nydelig anlagt have, der indrammes af randbeplantninger og har frodige blomsterbede samt en hyggelig terrasse og et drivhus (ej reg. på BBR).
Til villaen hører en god garage med støbt bund og el-port, der giver gode parkeringsmuligheder og plads til opbevaring eller hobby.
Boligens areal: 107m2
Værelser: 3
Grundareal: 733m2
Ejerudgift pr. måned: 833kr.
Mandag: 10.00 - 16.00
Tirsdag - Fredag: 09.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Åbent efter aftale