Thisted Marine Center søger en dygtig udlært mekaniker – helst med interesse for både og bådmotorer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fået en ledig plads på vores værksted, så kunne du tænke dig at prøve kræfter med den maritime verden er chancen der nu.

Vi er et firma, der har eksisteret siden 2001 og er stadig i vækst og udvikling. I øjeblikket er der 5 ansatte og vores kerneopgaver er service og salg af både og bådudstyr. Som ansat hos os bliver du en del af den udvikling og får god mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og være medbestemmende indenfor de områder, der er i fokus hos os.
Samtidig bliver du en del af en forholdsvis lille flok af kolleger, hvor vi løfter i flok, giver plads til og respekterer hinanden, kommer hinanden ved og har en familiær omgangstone.

Jobbeskrivelse

Du skal primært beskæftige dig med:

  • Service af bådmotorer – påhængsmotorer og indenbordsmotorer
  • Specialløsninger og arbejde på elsystemer
  • Reparation af både, motorer og trailere
  • Test- og fejlfindingsopgaver
  • Kundekontakt
  • Montering/tilrigning af nye både

Arbejdet foregår primært på adressen indenfor normal arbejdstid men kan også indebære kørende service i løbet af arbejdsdagen i perioder. Dog ikke længere væk end du er hjemme igen samme dag.

Kvalifikationer:

  • Udlært, dygtig mekaniker, gerne med bred erfaring
  • Har faglig stolthed
  • Rimeligt kendskab til engelsk (tester, manualer mv.)
  • Kørekort
  • IT-kendskab – almindeligt brugerniveau. Betjening af testprogrammer, ordrer og reservedelsprogrammer

Det er vigtigt at du som person:

  • Har interesse for bådfaget og den maritime verden
  • Trives i en travl hverdag, med afvekslende opgaver og brænder for at løse både store og små opgaver.
  • Er selvstændig, stabil, fleksibel, har gode samarbejdsevner og ønsker at yde den bedste kundeservice.
  • Er smilende, udadvendt og kan bidrage til god teamspirit og den uformelle omgangstone på stedet.
  • Har flair for kundeservice og kundepleje.

 

Vi kan tilbyde:

  • Spændende arbejdsopgaver
  • Godt sammenhold
  • God løn og pension
  • Dejligt værksted med gode arbejdsforhold

Stillingen er 37 timer pr. uge.

(Vi bliver tit spurgt om det er en sæson ansættelse, men det er en ansættelse året rundt)

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfrist: løbende

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Indehaver Ole Brix: 97 97 12 22 // 40 85 27 36

Vi modtager hellere end gerne en ansøgning/CV med relevante bilag på mail:

kontakt@thistedmarinecenter.dk

Hvis du ønsker at se, hvem vi er, så ring gerne og aftal et uforpligtende møde.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Thisted Marinecenter v/Ole Brix, Østerbakken, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976247

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet