Thisted Kommune: Ydelsessagsbehandler med økonomisk flair til Team Job og Fleksjob

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du dygtig til beregninger og besidder stærke administrative kompetencer og økonomisk indsigt? Og har du lyst til at bruge dine evner selvstændigt i sagsbehandling og udbetaling af ledighedsydelse og flekslønstilskud? Så er det lige dig, vi mangler!

Om stillingen
Du vil komme til at indgå i en gruppe, der arbejder med udbetaling af revaliderings- og ledighedsydelse samt fleksløntilskud. Gruppen løser også en række andre opgaver. Derudover bliver du en del af Team Job og Fleksjob, der består af en Teamleder samt 20 engagerede og dygtige kolleger. Teamet arbejder med A-dagpenge, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse og løntilskud til førtidspensionister.

Foruden økonomisk tæft og kyndig brug af Excel vil det være en fordel, hvis du er god til at forstå og fortolke lovstof, og ikke mindst er god til at formidle det til borgere og virksomheder på en let og forståelig måde. Med andre ord, skal du være en god kommunikator både i skrift og tale. Vi forventer en engageret og serviceminded tilgang til både borgere, virksomheder og kolleger.

Vi er en afdeling, hvor forandringer er en almindelig driftsopgave, og vi er altid i bevægelse. Vi er fokuserede på digitalisering og arbejder hele tiden med at optimere vores arbejdsgange. Du skal derfor være forandringsparat og fleksibel.

Derudover forventer vi, at du har

  • økonomisk forståelse
  • lyst og evne til at yde en professionel betjening, både personligt og telefonisk
  • lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • gode it-kompetencer, herunder særligt ift. Excel
Og så kan du, eller er i stand til at lære
  • beregning og udbetaling af fleksløntilskud til borgere
  • beregning og udbetaling af refusioner til arbejdsgivere vedrørende fleksjobbere før 2013
  • udbetaling af ledighedsydelse
  • forstå og fortolke loven
  • udarbejdning af partshøring, afgørelser og behandling af klagesager
  • borgerbetjening via telefon, herunder økonomisk rådgivning og vejledning

Derfor skal du vælge os
Vi har et tæt samarbejde med hele Erhverv og Beskæftigelse, og du vil derfor få en hverdag, hvor du er i berøring med mange snitflader og fagligheder. Arbejdsmiljøet er godt, og der er en uformel omgangstone, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt. Hos os er det
vigtigt, at der i en travl hverdag også er plads til fællesskab og humor. Vi har fokus på udvikling, og vil gerne være på forkant med forandringer – og denne udvikling vil du blive en del af.

Om afdelingen
Erhverv og Beskæftigelse er en velfungerende afdeling, hvor forskellige fagligheder hver dag samarbejder om de gode løsninger for at sikre erhvervslivet gode vilkår og effektivt at bringe ledige i job og uddannelse.
Herudover bistår vi virksomhederne og erhvervslivet – f.eks. i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft samt i erhvervs- og turismeudvikling. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden med at sikre gode oplevelser og god service for borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med HK eller DS samt principperne for Ny Løn.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. november 2023.

Gyldigt kørekort er påkrævet.

Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Cita Thinggaard Nielsen på telefon 51 17 36 57 eller mail cni@@thisted.dk

Ansøgningsfrist
Den 18. september 2023 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt den 25. september 2023.

Udarbejdelse af personprofil
Når du søger stillingen, giver du samtidig tilladelse til at få udarbejdet en personprofil, såfremt du bliver indkaldt til samtale.
Personprofilen anvendes af ansættelsesudvalget i en samlet vurdering af kandidaten forud for ansættelsessamtalen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Skolegade 4C, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1546&ERId=84757

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900906

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet