BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du serviceminded, god til kundekontakt og har du gode administrative evner, så er det måske lige dig, vi mangler til en stilling på 25 – 30 timer ugentlig i Thisted Boligs boligudlejning.
Som medarbejder i Thisted Bolig bliver du en del af en boligforening, hvor god service, udvikling og optimering prioriteres sammen med arbejdsglæde.
Thisted Bolig er et alment boligselskab, og har i dag 1.289 udlejningsboliger, fordelt på 79 ungdomsboliger og 1.210 almene boliger i Thisted og Thy.
Vi tilbyder dig et spændende og bredt ansvarsområde indenfor boligudlejning. Du vil blive en del af et team på 5 medarbejdere. Sammen med kollegaerne får du medansvar for at videreudvikle vores service overfor kommende lejere, beboere og samarbejdspartnere.
Du vil komme til at varetage sagsbehandlingen i hele udlejningsprocessen herunder at besvare mails, telefoniske og personlige henvendelser fra beboere, afdelingsbestyrelser og samarbejdspartnere.
Primære arbejdsopgaver:
- udlejningsopgaver herunder udfærdigelse af lejekontrakter, opsigelser samt afregninger
- personlig, skriftlig og telefonisk servicering
- sagsbehandling og journalisering
- øvrige forfaldende opgaver der kendetegner en lille virksomhed
Vi søger en kollega der:
- er hurtig til at forstå og følge nye arbejdsgange
- arbejder systematisk
- er dygtig til at kommunikere serviceorienteret i skrift og tale
- har erfaring med sagsbehandling og kundebetjening
- er habil it-bruger med kendskab til journaliseringssystemer
- har en positiv indstilling og er klar til at løse alsidige opgaver
- ofte har højt humør – ligesom resten af kollegaerne
- kan bevare overblikket i travle perioder
Vi tilbyder:
- ansættelsesvilkår og løn i henhold til gældende overenskomst med BL/Dansk erhverv
- grundig instruktion til arbejdet
- fleksibel arbejdstid mandag til fredag
- uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med fokus på at levere en professionel service
- gode kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig
Ansøgningsfrist:
Onsdag den 4. oktober 2023 kl. 09.00.
Vi forventer at afholde samtale i uge 41 og 43
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Chano Sauer på 96189203.
Send din motiverede ansøgning og dit CV til os på mail mt@thistedbolig.dk
Arbejdsstedet er Jernbanegade 19, 7700 Thisted.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Thisted Bolig, Havneholmen, 1561 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: mt@thistedbolig.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910085