Sygeplejerske søges til alsidigt og udviklende arbejde i hjemmesygeplejen i Team Midtthy i Thisted

dato

Team Midtthy søger sygeplejerske fra 1. juli 2026

Har du lyst til at prøve kræfter med hjemmesygeplejen, så er det nu du har muligheden for at blive en del af sygeplejegruppen i Team Midtthy.
Hjemmesygeplejen er et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor du har mulighed for at udvikle dine færdigheder som sygeplejerske.
Brænder du for specifikke områder indenfor sygeplejen, kan du som ressourceperson få ansvar for at udvikle området, afprøve indsatser og løfte den faglige kvalitet.

Opgaverne spænder fra lange og komplekse forløb til korte og intensive indsatser.
Uanset om du er erfaren eller nyuddannet sygeplejerske kommer du til at indgå i et team, hvor erfarne kolleger vil hjælpe dig godt til rette og sidemandsoplære dig i nye opgaver.

Hjemmesygeplejersken har i det tværfaglige samarbejde en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte borger. Helt aktuelt arbejder vi meget med indsatserne under I Sikre Hænder, tidlig opsporing og akutsygepleje.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer i dagvagt med afløsning i aftenvagt.
Andet kan aftales på opfordring fra ansøger.
Der arbejdes hver fjerde weekend.

Tiltrædelsesdato: 1. juli 2026

Om organisationen
Hjemmeplejen Syd – Team Midtthy har mødested på Vorupørvej 166, 7700 Thisted og er fast arbejdsplads for ca. 70 medarbejdere – heraf ca. 14 fastansatte sygeplejersker som de faglige frontpersoner.

Foruden sygeplejersker består den faglige medarbejdergruppe af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Vi anvender Cura omsorgsjournal som dokumentationsredskab.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Lokal Løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning m. kopi af relevant dokumentation senest: 26. maj 2026
Samtaler forventes afholdt i: uge 22

Kontaktoplysninger
Hjemmeplejen Syd – Team Midtthy
Vorupørvej 166
7700 Thisted
telefon 99 17 43 50

Kontaktperson
Pernille Brix Immersen, teamleder for sygeplejersker i Team Midtthy
PBR@thisted.dk
telefon 29 65 20 54

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen Syd, Vorupørvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e665ed7d-3db4-4bf5-9053-7f6dccf01aa5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet