BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i en topmoderne virksomhed, midt i den thy’ske natur med kunder indenfor kendt arkitektur? - Så er det dig vi leder efter!
Thorn Vikar og Rekruttering søger en konstruktionsingeniør til en af branchens førende leverandører af betonelementer. Du har formentlig en uddannelse som konstruktionsingeniør eller lignende, men har du en anden baggrund og stor erfaring med opgaven vil vi meget gerne høre fra dig.
Virksomheden der venter på dig, er en familieejet virksomhed, med stærke værdier og en solid ballast. Allerede når du ankommer til virksomheden mødes du af et dejligt kontorbyggeri, hvor du og dine nye kollegaer får jeres daglige gang - når du er kommet godt ind i opgaverne, er der mulighed for hjemmearbejdsdage. I produktionen ser du, hvordan dine tanker og ideer bringes til live. Herude kombineres det traditionelle håndværk med robotter og stort fokus på miljøet.
Det er en stolt virksomhed du bliver en del af og det håber vi også du bliver. Overalt i Danmark kan du opleve vores produkter og løsninger. I samarbejde med landets største entreprenører og kendte arkitekter skaber vi unik og anderledes arkitektur. Og da vi bor i Thy, kan du samtidig finde vores produkter i din egen indkørsel. Det handler om balance – også i dit liv.
Derfor får du her en unik mulighed for et nyt job, hvor personlig udvikling vægtes højt. Fra starten af får du ansvar og vi støtter dig selvfølgelig så du kan udfolde dine kompetencer og få en udfordrende hverdag. Når arbejdsdagen slutter er der kort vej til alt det Thy kan tilbyde dig. Hvad enten du satser på bølgerne ved vestkysten eller skal hente børnene i byen er der plads til det gode liv.
Hvad indeholder jobbet?
- Projektering
- Beregning af betonelementer
- Udarbejdelse af statisk dokumentation
- Sparring på tværs af afdelinger
- Projektrådgivning
- Deltagelse i udviklingsprojekter
Vi forventer at du cirka kan beskrives således:
- Du har flere års erfaring med projektering og beregning af betonelementer
- Du har erfaring med at benytte konstruktions- og beregningsprogrammer
- Du har kendskab til bygningsreglementer
- Du er kreativt tænkende, løsningsorienteret og kvalitetsbevidst
- Du er engageret og du har lysten til fortsat at udvikle dine kompetencer
- Du er en teamplayer og god til at kommunikere
Glæd dig til:
- Uformel arbejdsplads med korte kommandoveje
- Glade kollegaer der ser frem til at møde dig
- Attraktivt lønniveau og pensionsordning
- Meget fine kontorlokaler.
- Mulighed for efteruddannelse og forbedring af dine kompetencer.
- Gode ansættelsesvilkår
Hvad sker der nu?
Vi indkalder løbende til samtaler, og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når de rette medarbejdere er fundet.
Hvis ovenstående job lyder interessant er du velkommen at søge jobbet ved at trykke på "Søg Jobbet".
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Rikke på telefonnummer 29 200 105.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Thorn Vikar og Rekruttering A/S, Voerbjergvej, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106233