Besøg Kraghøjgård Økologi den 18. maj og få et indblik i det økologiske griseliv hos Lasse Korsgaard. Gå ikke glip af en spændende dag med rundvisninger, aktiviteter for både børn og voksne, og smagsprøver.
Søndag den 18. maj byder Kraghøjgård Økologi indenfor til årets Sofari, hvor landmand Lasse Korsgaard glæder sig til at vise de 450 søer og deres smågrise frem. Her lever grisene et frit og sundt liv under åben himmel på markerne ved Trapsandevej 17, Sjørring.
"Grisene hygger sig og har det rigtig godt, og det er en stor daglig glæde hver dag at passe mine dyr, der stortrives," siger Lasse Korsgaard. Arrangementet er en unik mulighed for at få indblik i, hvordan økologiske grise har det i under åben himmel med plads til naturlig adfærd, samt se de smågrisene spurte omkring på jagt efter orme, rødder og insekter.
Det årlige Sofari-arrangement er del af et initiativ, hvor økologiske landbrug over hele Danmark inviterer besøgende indenfor for at vise danskerne, hvad man får for pengene af dyrevelfærd, hvis man vælger at købe økologiske grisekød. På dagen vil der være mulighed for at deltage i rundvisninger på faremarken, snakke med landmanden og hans medhjælpere, og der vil være aktiviteter og konkurrencer for hele familien.
Besøgende kan også benytte muligheden for at besøge Lasse Korsgaard gårdbutik og købe lidt lokal brugskunst og smage på Kraghøjgårds egne produkter fra gårdbutikken.
Det er gratis at deltage, og arrangementet byder på oplevelser for både store og små. Så tag hele familien med på en oplevelsesrig dag på Kraghøjgård Økologi.
Find flere oplysninger om arrangementet og Sofari 2025 på Kraghøjgård. Vi ser frem til at byde dig velkommen den 18. maj.