Hvis du ønsker dig et job, hvor der er stor vægt på kvalitet i opgaveløsningen, medindflydelse og selvstændighed, så har vi jobbet, der matcher dine ønsker.
Vi tilbyder
- Et spændende job, hvor to dage ikke er ens
- Medindflydelse på egen arbejdsplan
- Medindflydelse i planlægningen af arbejdsopgaver
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, udvikling og læring
- En arbejdsplads hvor trivsel og samarbejde vægtes højt
- Positive, dygtige og engagerede kollegaer
- Skønne beboere og pårørende
Hvem er du?
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Du er som regel i godt humør, og du tager gerne selv initiativ til at løse en opgave
- Du er god til både at arbejde i teams og til at arbejde selvstændigt
- Du er god til at arbejde struktureret
- Du er god til at bevare overblikket også i pressede situationer
- Du kan se dig selv på vores arbejdsplads, hvor vi vægter et godt samarbejde meget højt
Vores opgaver
Vi løser mange komplekse opgaver, hvor vores forskellige fagligheder bringes i spil, så vores beboere oplever en helhedsorienteret og faglig kompetent pleje og omsorg.
Det gode hverdagsliv for vores beboere er i fokus.
Medindflydelse og medansvar vægtes meget højt. Vi tror på, at vi sammen lykkes bedst.
Der er tale om 2 faste stillinger
- Primært dagvagter 37 timer pr. uge - medmindre andet timetal aftales. Weekendvagt hver 2. weekend.
- Tiltrædelse senest 1. april 2026
Lidt om os
Vi er et plejecenter med i alt 40 almindelige pladser, fordelt i 2 afdelinger. Vi bor midt i Thisted by.
Mange af os har været her i rigtig mange år, så du vil blive mødt af en stor erfaring, som vi meget gerne deler med dig. Vi er uddannelsessted for både elever og studerende. Da et par medarbejdere går på pension efter mange år på Kristianslyst, har du nu muligheden for at blive vores kollega.
Vores værdigrundlag
Kristianslyst er stedet, hvor det enkelte menneske er enestående.
Vi udvikler det tværfaglige samarbejde gennem dialog. Åbenhed, tillid og respekt vægtes højt. Vækst og positivt livssyn gør Kristianslyst til et godt sted at være.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til assisterende centerleder Maja Balle Bjerrum på telefon 40 35 74 22 eller plejecenterleder Lise Ørbæk Knudsen på telefon 51 16 74 85. Du er også velkommen til at kigge forbi og se vores dejlige sted.
Ansøgningsfrist
Senest 16. februar 2026 kl. 10.00. Samtaler forventes afholdt 19. februar 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kristianslyst, Nørrealle, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5e0c22cc-b70d-42cf-981b-8af8bb430f16