Social- og sundhedsassistent søges til afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted – palliation og neurorehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter – deltid er en mulighed. Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller efter aftale. 
Du skal påregne weekendvagt hver 3. uge. 
 
Afsnittet har i alt 18 senge, hvoraf de 6 er dedikeret til palliation og de 11 er dedikeret til neurorehabilitering. Derudover har vi plads til 1 medicinsk patient. 
Afsnittet er opdelt i 2 teams.  

Det palliative afsnit – team 2 er for uhelbredeligt syge med behov for en palliativ indsats. Patienterne indlægges i meget forskellige perioder af deres forløb, hvorfor afsnittet rummer mange forskellige aspekter, lige fra behandling til omsorg for det døende menneske. Fokus for afsnittet er behandling og symptomlindring, så det bliver muligt for patient og pårørende at leve det liv, som er tilbage, med tanke på den enkeltes forståelse af livskvalitet. 

Afsnittet har et tæt samarbejde med vores udekørende Team for lindrende behandling som er bestående af læge, sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver, præst samt psykolog. 

I neurorehabilitering – team 1 modtager vi patienter til neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau, som kendetegnes ved patienter med hjerneskade af begrænset (let til moderat) kompleksitet. 
Du bliver en del af et tværfagligt team, der tæller læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæd, socialrådgiver, neuropsykolog samt diætist. 
Fælles for de 2 teams er hjælpsomhed, positivitet og humor. Hele personalegruppen ønsker at udvikle og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt. 

Afsnittet indgår samlet i et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner med fokus på at skabe gode patientforløb og sygepleje med høj faglig standard og kvalitet for patienter og pårørende. 

Om dig:

  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret 
  • Kan engagere og inspirere til læring og udvikling 
  • Du er åben og engageret, kan prioritere egne opgaver og samtidigt have et godt overblik 
  • Sætter pris på og kan bidrage til det gode kollegiale fællesskab
  • Du vil være med til at optimere og forbedre patientforløbene
 
 Vi tilbyder: 
  • Mulighed for udvikling af dine faglige kompetencer 
  • Erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter at sparre med 
  • Tæt samarbejde med afsnittets øvrige faggrupper
  • Fagligt miljø med fokus på det vi kan sammen
  • Mentorordning – en god introduktion til arbejdet og vores afsnit
 
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse 
  • Ansøgningsfrist: 23. juni 2023   
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. juni 2023 
  • Tiltrædelse 1. august eller efter aftale 
     
Vil du vide mere: 
Har du lyst til at besøge afsnittet eller høre mere om os, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Henriette Skovbo på telefon 97650861 eller mail hesk@rn.dk  
 
På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Intensionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Aalborg Universitetshospital ansættes fremadrettet på afdelingsniveau. Dit primære ansættelsessted vil være Medicinsk afsnit M5, men du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Medicinsk afdeling. Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen. Indtil videre vil du være ansat i skiftende tjenester. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Højtoftevej 2, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=2ba1c4fb-f4b3-4e04-9b33-24d3841a7a36

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845523

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook