Hos Køkkencenter Mors-Thy ApS er det individuelle løsninger og personlig rådgivning, der er i centrum. Med et bredt udvalg af køkkener i alle prisklasser og en stærk håndværksmæssig baggrund får kunderne en samlet løsning fra idé til færdigt resultat.
Når drømmen om et nyt køkken begynder at tage form, er det afgørende at finde en løsning, der passer præcist til både behov og budget. Hos Køkkencenter Mors-Thy ApS arbejder indehaver Henrik med skræddersyede løsninger, hvor skuffer, skabe og låger kan tilpasses i alle størrelser.
“Det handler om at finde den løsning, der giver mening for den enkelte kunde, både funktionelt og økonomisk,” forklarer han.
Med adgang til et væld af ekstraudstyr og fleksible muligheder kan kunderne sammensætte et køkken, der både er praktisk og æstetisk tilpasset deres hverdag.
Kvalitet i alle prisklasser
En af styrkerne hos Køkkencenter Mors-Thy ApS er det brede sortiment, der spænder fra eksklusive til mere budgetvenlige løsninger. Med køkkener fra Häcker får kunderne adgang til tysk kvalitet, kendt for sin grundighed og holdbarhed. Producenten er blandt de største i verden og tilbyder et imponerende udvalg med op mod 250 forskellige lågetyper i varierende mål.
Samtidig tilbyder Henrik også køkkener fra Nettoline, som er et oplagt valg for dem, der ønsker et solidt køkken til en lavere pris. Uanset valg af mærke er rådgivningen den samme.
“Man skal ikke gå på kompromis med vejledningen, bare fordi man vælger en billigere løsning,” siger Henrik.
Én kontaktperson gennem hele processen
Køkkencenter Mors-Thy ApS er tæt forbundet med Henriks tømrervirksomhed, som der er godt gang i. Det betyder, at kunderne ikke blot får hjælp til at vælge deres køkken, men også kan få det monteret af den samme fagperson.
Helhedsløsningen gør processen mere overskuelig, og virksomheden kan samtidig hjælpe med blandt andet gulve, lofter samt udskiftning af vinduer og døre.
“Det giver ro for kunden, at der kun er én kontaktperson, som har overblikket og sikrer, at alt spiller sammen,” fortæller Henrik.
En af virksomhedens lærlinge står netop over for at blive udlært som svend, og der er lige ansat en ny lærling, så der nu er fire unge mennesker i gang som tømrer.
For Henrik er det en stor glæde at have lærlinge med i virksomheden. Han oplever, at det både er givende at kunne lære håndværket fra sig og samtidig få nye kræfter og perspektiver ind i hverdagen.
“Det betyder meget for mig at kunne være med til at lære dem faget ordentligt. Og så kommer de jo også selv med energi og nye øjne på tingene, så man får mindst lige så meget tilbage,” fortæller Henrik.
De ekstra hænder betyder samtidig, at virksomheden har mulighed for at tage flere og større projekter ind og dermed hjælpe kunderne med endnu mere omfattende løsninger.
Fra nyt køkken til renovering
Uanset om der er tale om et helt nyt køkken eller en opgradering af det eksisterende, kan Køkkencenter Mors-Thy ApS hjælpe. Renovering er blevet et populært alternativ, hvor mindre ændringer kan give køkkenet nyt liv uden en total udskiftning.
Med mange års erfaring og en fleksibel tilgang til opgaverne spænder virksomheden bredt, både i løsninger og prisklasser. Fællesnævneren er et fokus på kvalitet, funktionalitet og personlig service.
Resultatet er køkkener, der ikke blot passer ind i hjemmet, men også i kundernes hverdag.
Fredag: 13.00 - 17.00
Alle andre dage: Altid åbent efter aftale