Skarpe sagsbehandlere til eftergivelsesområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Synes du at det er spændende at arbejde på et område, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, og mestrer du balancen mellem lovmæssigt korrekte afgørelser og tillidsfuld dialog med skyldneren? Så er det dig, vi søger til vores enheder i Middelfart eller Thisted.

Et job der giver mening
Gældsstyrelsen har ansvaret for den offentlige gældsinddrivelse. Opgaven har stor betydning for samfundet og resultatet af dit arbejde er til at få øje på. Du skal være med til at sikre en solid sagsbehandling og gøre en forskel som sagsbehandler på eftergivelsesområdet i Insolvens - et område som er i løbende udvikling, og som kræver god indsigt i bl.a. Gældsinddrivelsesloven § 13.

Du skal derfor kunne træffe korrekte afgørelser på baggrund af gældende lovgivning og agere professionelt i dialogen med borgerne, både den mundtlige og skriftlige kommunikation er væsentlige parametre i opgaveløsningen. Borgerne er ofte personer, som står i en økonomisk svær situation, hvorfor det er vigtigt, at du formår at etablere og fastholde en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid og forståelse.

Der er forskel på kompleksiteten i opgaverne, men alle opgaver kræver tålmodighed og ansvarsbevidsthed, samtidig er det et fagområde hvor der løbende sker forandringer, både ift. juridiske afklaringer og procesforbedringer.

Med den rette personlighed når du langt
Vi lægger vægt på, at du passer ind i vores kultur af holdånd, faglig stolthed og ansvarsfølelse – DNA´et i Gældsstyrelsen. Vi har en teamperformancekultur, hvor vi løfter i flok. Det betyder, at du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi er løsningsorienteret med fokus på udvikling af vores medarbejdere, processer og ydelser til gavn for vores kerneopgave – og dermed for borgere og virksomheder.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig

  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Opgaver med et stort ansvar
  • Imødekommende kolleger som vil hjælpe dig godt i gang
  • Adgang til kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt
Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være:

  • Finansøkonom, revisorassistent eller bachelor inden for jura, økonomi
  • Professionsbachelor i skat, offentlig administration, finans, revision eller tilsvarende
  • Cand.merc., HD, HA eller lignende
  • Kontorassistent med intern uddannelse i Skatteforvaltningen
Du kan også være i besiddelse af en helt anden baggrund, men vigtigst af alt er, at du har lysten til at arbejde i en offentlig organisation – hvor vi løser en vigtig samfundsmæssig opgave.

Det er en fordel hvis du har erfaring med sagsbehandling fra andre offentlige myndigheder, hvor du har oparbejdet viden om retssikkerhed og god forvaltningsskik, samt arbejdet efter processer og juridiske vejledninger.

Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne
I forbindelse med din opstart vil du deltage i onboarding for nyansatte. Derudover får du en grundig undervisning i den gældende lovgivning, og den mere praktiske opgavevaretagelse i den enhed du vil blive tilknyttet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket "Søg stillingen" senest den 27. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10.

Spørgsmål besvares gerne af Janne Hovgaard Kruse på telefon 7238 4146 (Middelfart), Rikke Ibsen på telefon 7237 4074 (Thisted) eller Maria Møller 7238 7512 (Thisted).

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende AC­ overenskomst, HK-overenskomst eller DTS-overenskomst.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet restanceoplysninger, referencer og straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart eller Thisted Kystvej 4, 7700 Thisted.

Ansættelsen sker pr. 1. maj 2024.

Gældsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Thisted, Thisted Kystvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990196

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook