BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skademedarbejder med smil i stemmen og fokus på den gode kundeoplevelse
Kan du lide at tale med mennesker? Er du nysgerrig og god til at lytte? Er du positiv med masser af drive? Så er det dig vi leder efter som skadesmedarbejder til vores kontor i Thisted.
Tre gode grunde til at du skal blive skadesmedarbejder hos os
- Du motiveres af at give kundebetjening i særklasse! Du får energi af at være i kontakt med mange forskellige mennesker. Samtidig trives du med faglige udfordringer og komplekse problemstillinger, også af juridisk karakter
- Du trives i et miljø, hvor det til tider går stærkt, men hvor der altid er plads til godt humør
- Vi investerer i dig! Hvis du ikke allerede er forsikringsuddannet, kan du hos os få uddannelse og papir på dine kompetencer.
Du bliver en del af vores Skadeserviceteam hvor vi er syv kolleger, både yngre og mere erfarne. I det daglige indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige skadebehandlere. Vi sparrer med hinanden om aktuelle sager og deler vores viden internt.
Dine primære arbejdsopgaver
- Sagsbehandling af bygningsskader, løsøreskader og bilskader m.m
- Løbende dialog med kunden, reparatører og samarbejdspartner
- Opgørelse og udbetaling af skader samt afregning til reparatør og samarbejdspartner.
Du er et godt match for os hvis du er
- Servicemindet af natur og i øjenhøjde med de kunder du betjener
- Struktureret, har et godt overblik og tager ansvar for egne arbejdsopgaver
- Forandringsparat og nysgerrig over for nye it-systemer og processer
- En positiv og konstruktiv medspiller for dine kolleger.
Vi tilbyder dig
Hvis du er et match for os, byder vi dig et stort velkommen på holdet. Som medarbejder i Thisted Forsikring tilbyder vi dig
- Et godt arbejdsmiljø og dejlige kolleger
- Et grundigt onboardingforløb hvor du får et indgående kendskab til virksomheden og lærer dine kolleger at kende
- Afhængigt af din uddannelse og erfaring vil du få muligheden for at uddanne dig på Forsikringsakademiet
- Faste arbejdstider med mulighed for flex
- Attraktiv lønpakke inklusive pension, it-pakke, tandforsikring og sundhedsforsikring samt kantineordning.
Yderligere oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsesstedet er som udgangspunkt selskabets hovedsæde i Thisted hvor vi forventer at du har din daglige gang. Tiltrædelse den 1. januar 2023.
Ansøgningsfrist den 23. november 2023 og vi regner med at afholde samtaler løbende. På grund af persondataforordningen modtager vi ikke ansøgninger via mail. Du skal derfor uploade din ansøgning under ”Søg jobbet her”.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skadechef Susanne Ninn Sørensen på 6095 6606.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Thisted Forsikring, Thyparken 16, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937270