Selvstændig regnskabsassistent til RSM i Thisted

dato

Bliv en del af en revisionsvirksomhed med fokus på samarbejde,
høj kvalitet og forståelse for den enkelte medarbejder

Jobbet:

Du vil indgå i et erhvervsserviceteam med ni andre kollegaer i Thisted. Her får du selvstændigt ansvar for en fast gruppe af kunder hos hvem, du er tilknyttet som regnskabsassistent. Du bliver deres sparringspartner inden for bogholderi, løn, moms og digitalisering af arbejdsgange. Samtidig vil du opleve at du har stor frihed til at planlægge din hverdag. Vi klæder dig på til opgaven gennem introduktion til kunderne, uddannelse og via sparring med dine kollegaer.

Din profil:

  • Du er erfaren regnskabsassistent og har erfaring med at arbejde i diverse økonomisystemer/lønsystemer
  • Skal kunne arbejde digitalt med bilag og afstemninger samt digital optimering af arbejdsgange
  • Du er struktureret, selvkørende og proaktiv inden for dit ansvarsområde
  • Du er serviceminded og kvalitetsbevidst
  • Det falder dig naturligt at arbejde på at skabe gode relationer til vores kunder og samarbejdspartnere og du har lyst til at give dem en professionel oplevelse af RSM

Hos RSM hjælper og sparrer vi med hinanden i hverdagen, så vi i fællesskab giver vores kunder den bedste oplevelse. Vores kontor er præget af et miljø med humor, godt samarbejde og fokus på at lytte til dine behov og ønsker, når vi former din stilling. Vi mødes også til sociale arrangementer og har en uformel omgangstone. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Er du den rigtige, er vi meget fleksible med at imødekomme dine ønsker til antal timer.

RSM Danmark

Vi er Danmarks 10. største revisionsvirksomhed. Det giver os den gode balance mellem lokale afdelinger med nærhed til vores kunder samtidig med et professionelt samarbejde og vidensdeling på tværs af landet mellem vores 14 kontorer og 250 medarbejdere. Vi hjælper vores kunder med at træffe sikre beslutninger om deres fremtid.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig, Karin Bark

Tlf.: 96 19 41 42

Mail: HR@rsm.dk

Ansøgninger sendes via nedenstående "Søg stillingen":

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

RSM Danmark, Thyparken, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148145

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook