Frygter du oversvømmelser i din kælder, eller er du mere bekymret over, hvordan vandstanden vil være i din kommende bolig, eller måske endda drømmehus?
Så kan DMI hjælpe dig til en bedre indsigt. I hvert fald på et mere overordnet plan, om du er ved at bevæge dig hen mod en mulig drøm eller det kan blive et lille mareridt, du har udsigt til.
Er din bolig i fare?
Vi bringer her et kort over fremtidens vandstand samt et link til DMI, hvor du selv kan se sandsynlige scenarier. Du kan selv gå på opdagelse i DMI's Klimaatlas her.
Men det kan godt være en barsk oplevelse. For generelt kommer fremtidens stormfloder til at ramme langt voldsommere end i dag. Det skyldes, at en storm i et fremtidigt klima med en middelvandstand, der i forvejen er hævet, kan presse vandet endnu højere op over terrænet.
Samtidig er der forskel på, hvor høj en vandstandsstigning landets kyststrækninger kan modstå. Derfor fastsætter kommunerne, der har lokalkendskabet til nærområdernes udfordringer, selv varslingsniveauet for højvande.
For eksempel er det kritisk, når vandet kommer over 200 cm i Esbjerg Havn, mens en vandstandsstigning på blot 90 cm kan være kritisk ved Roskilde Fjord.
Varslingsniveauet for højvand overskrides
Her er en række eksempler på, hvor ofte varslingsniveauet for højvande vil overskrides i forskellige områder i Danmark. Eksemplerne gælder for slutningen af dette århundrede under et højt udledningsscenarie. I dag varsles der typisk 0-2 gange om året det fleste steder langs kysten.
- Nordjylland – 140 gange om året i Mariagerfjord
- Midt- og Vestjylland – 16 gange om året langs vestkysten
- Østjylland – 70 gange om året i Aarhus Bugt og 120 gange om året i Lillebælt
- Trekanten – 120 gange om året omkring Lillebælt
- Sønderjylland – 34 gange om året i Vadehavet og 110 gange om året i den vestlige Østersø
- Fyn – 120 gange om året omkring Lillebælt
- København – 30 gange om året ved Køge bugt
- Sydsjælland, Lolland og Falster – 70 gange om året langs Femern bælt
- Bornholm – 4 gange om året
Highlights om fremtidens danske klima
Alle tal er de ’bedste bud’ på værdier i slutningen af århundredet (2071-2100) sammenlignet med i dag, med en fortsat høj udledning af CO2.
Forudsigelserne er følgende:
- Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid. I gennemsnit stiger middelvandstanden med ca. en halv meter.
- Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over terrænet.
- Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år.
- Den årlige gennemsnitstemperatur stiger med ca. 3,4 ˚C over hele landet. Der vil ikke være store regionale forskelle.
- Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 30 dage per år, sammenlignet med cirka 80 dage i nutiden. Vækstsæsonen bliver næsten 3 måneder længere og vil vare omkring 11 måneder.
- Antallet af hedebølgedage stiger fra 2 til 9 dage per år. Varmebølger kan blive meget almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 30 dage med varmebølge fremover sammenlignet med kun 9 i dag.
- Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 25 %. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.
- Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag - men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger.
