Passioneret kok søges til kreativt team på Hotel Thisted restaurant

dato

 Hotel Thisted - drevet af ambitioner, handlekraft og god stemning. Gitte og Michael Eriksen overtog Hotel Thisted i 2017, efter i tyve år at have drevet Cafe Conrad i Klitmøller. Michael er udover at være hotellets ejer, også chefkok for køkkenet, hvor han erfarent svinger gryder og pander, imens han deler ud af sin mangeårige viden. Michaels passion for det italienske, som han fik i årene han arbejdede dernede, skinner ofte igennem, når han er i køkkenet. Men også gode gedigne danske retter finder vej til menuerne. Her laves mad efter ønske, næsten alt er muligt...

Vi elsker at have travlt, men sigter efter at ’skynde os langsomt’. På den måde sikrer vi, at alle har det godt og møder glade på arbejde. Her er tid til at være….

Nu søger vi en passioneret og engageret kok til vores hotel restaurant hvor kvalitet, gæsteoplevelser og godt samarbejde er i centrum. Som en del af vores køkkenteam får du mulighed for at arbejde med friske råvarer, udvikle nye retter og skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster i såvel restaurant som til selskaber.

Vi har brug for dig, som:
• Er uddannet kok eller har solid erfaring fra lignende stilling
• Er dygtig og kreativ, og har indgående kendskab til madlavningskunsten
• Er ambitiøs med dit arbejde og kan bidrage til menuplanlægning og kreativ udvikling
• Har humor og let til smil, også når det går stærkt
• Er ansvarlig, arbejder motiveret og er mødestabil
• Kan sikre høj kvalitet og præsentation af maden

I bytte kan vi tilbyde dig:
• En moderne arbejdsplads, hvor vi hele tiden har gang i noget spændende
• En arbejdsplads med gode kollegaer, hvor vi ønsker at tale pænt til hinanden og have det godt
• Fri hver 3. weekend, og som udgangspunkt altid søndagsfri
• Hotellet er lukket hen over jul og nytår, så der bliver altid en god, lang juleferie
• En arbejdsplads midt i Thisted by og ikke langt fra naturskønne områder som Nationalpark Thy og surfernes Cold Hawaii.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på mail@hotelthisted.dk
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller andet, kan Michael kontaktes på tlf. 51 55 77 20

Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når den rette er fundet. Fuld diskretion Løn efter kvalifikationer.

Hotel Thisted består af A la Carte Restaurant Konrad, flere selskabslokaler lokaler samt 38 værelser Hotellet har omkring 8 fastansatte, samt flere timelønnede.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HOTEL THISTED ApS, Frederiksgade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4bdf9b1a-c42e-4f28-8bd1-b3cac47d5ce8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet