Pædagog eller PAU til Markblomsten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog / PAU søges til Børnehuset Markblomsten - vores gode kollega gennem mange år har valgt at gå på pension.

Vi har brug for dig, der elsker at lege og ser legens betydning for børns læring, og du er en knag til at skabe relationer og kender dets betydning for det pædagogiske arbejde.

Du vil få et job i et utraditionelt børnehus med traditionelle værdier – den ledige stilling er som udgangspunkt i vuggestuen.

En attraktiv fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. maj 2024.

Børnehuset Markblomsten er en integreret institution med plads til i alt 70 børn og med en dejlig stor legeplads. Derfor er det naturligt for os, at værdien og vægten ligger på ude liv, ture ud af huset til skov, hav og fjord. Alle har, store som små, glæde af ture og oplevelser i nærmiljøet med vores Christiania cykler, bus og på gåben.

Vi vægter fordybelse, kreative udfoldelser i de små sociale fællesskaber og i det store fællesskab, vi styrker venskaber og skaber samfundsparate børn.

Vi er en personalegruppe der prioriterer et godt, konstruktivt og lærerigt samarbejde, som basis for en levende pædagogik og et meningsfyldt arbejde, hvor vi alle tror på, at alle børn altid gør det bedste de kan. Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i den styrkede læreplan, hvor det fællespædagogiske grundlag er kerne i vores daglige praksis med høj kvalitet i fokus.

Vores ønske er at du

  • er fyldt med kreativitet og er initiativrig – gerne lidt guitar
  • har en pædagogisk faglighed der også favner arbejdet omkring børn med særlige behov
  • brænder for arbejdet med store og små
  • er omstillingsparat, fleksibel og kan træde til, hvor der er behov
  • kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde omkring de pædagogiske opgaver
  • er sprudlende og smittende med din positive og optimistiske personlighed
  • værdsætter et samarbejde med gensidig respekt, rummelighed, anerkendelse og udvikling
  • kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde omkring de pædagogiske opgaver
  • kan tage del i det tætte forældresamarbejde
  • er nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan skabe ro, tryghed og være en nærværende voksen
  • kan varetage primære pædagogiske opgaver, såsom lave handleplaner, lave status m.m.
Vi forventer du kan se dig selv i ovenstående.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Forud for ansættelses vil du blive bedt om samtykke til indhentelse af børneattest.

For yderligere oplysninger kan du kontakte pædagogisk leder Sanne Danielsen på telefon 99 17 31 00 / 23 63 79 83.

Sidste ansøgningsfrist den 11. marts 2024 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt den 18. marts 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehaven Markblomsten, Teglgårdsvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998866

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook