Pædagog eller pædagogmedhjælper søges til SFO og skole på Rolighedsskolen i Thisted

dato

Brænder du for at gøre en forskel for børns læring og trivsel i både SFO og skole?

Vi søger en dygtig pædagog eller pædagogmedhjælper på 30 timer. Din opgave vil bestå af samarbejde om SFO-opgaver der har stor fokus på at skabe aktiviteter der rammer bredt, og går børnenes forskellige energier i møde med gode reguleringer. Du vil også være del af samarbejde omkring børn i skoledelen i vores 1.klasse.

Rolighedsskolen er en byskole i den østlige del af Thisted by med højt til loftet og et fantastisk sted at lære og være for såvel børn som voksne – et sted, hvor alle børn er alles ansvar.

Skolen består af en almenafdeling fra 0.-6. klasse i 2 spor, samt 3 Rolighedsklasser for elever med generelle læringsvanskeligheder fra 0.-9. klasse. Derudover har skolen en specialafdeling – Østermølle, for elever med betydelige kognitive, psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser.

Til daglig skaber både børn og pædagogisk personale i fællesskab et liv i SFO og skole med fokus på ”øgede muligheder for deltagelse for ALLE børn”.
Vores almene SFO har ca 180 skønne børn, og heraf går hovedparten af børnene i 0. – 3. klasse. Vi har vores SFO på samme matrikel som skolen og derfor ”smelter” SFO og skole sammen på flere områder. Vi har et tæt og forpligtende samarbejde, hvor børnenes trivsel, læring og udvikling danner grundlag for vores prioritering af handlinger og tiltag.

Både i SFO og skole er der et tæt samarbejde med vores Rolighedsklasser – her søger vi at skabe gode muligheder for relationer og aktiviteter på tværs af afdelinger.

Både i skole og SFO har vi i år taget hul på et større fælles kompetenceløft der skal tilføre vores pædagogiske praksis perspektiver og greb der har som fokus at flere skal kunne mere.
Du skal derfor også brænde for den særlige nysgerrige vedholdenhed der også brænder når dagen nogle gange er hektisk.

Skolens værdiord Forskellighed – Anerkendelse – Fællesskab – Mod – Ansvarlighed, er på den måde helt centrale for vores arbejde med både børne- og læringssyn.

Vi kan tilbyde

  • En afvekslende og spændende arbejdsplads i udvikling og med stort fokus på fælles kompetencer
  • En dygtig og engageret medarbejdergruppe, der brænder for vores fællesskab og teamsamarbejde i både egen afdeling og på tværs i organisationen
  • Fantastisk nysgerrige og læringsparate børn
  • Engagerede ressourcestærke forældre

Vi søger en pædagog/pædagogmedhjælper, der
  • Har stort fokus på faglig pædagogisk praksis der anvendes til at højne professionel dømmekraft ind i et bredt samarbejde, og dermed øger børnenes muligheder for øget deltagelse
  • Er en tydelig voksen der kan skabe struktur og forudsigelighed med udgangspunkt i kommunens børne- og læringssyn
  • Er god til at skabe leg og fællesskaber – og tør prøve nye veje til at flere kan være med til mere

Arbejdstiden er i tidsrummet mellem kl. 06.00 og kl. 17.00 (fredag 16.30), og der kan forekomme delt tjeneste.

For yderligere oplysninger
Har ovenstående vakt interesse og ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Kastholm, telefon 99 17 42 10, mobil 21 40 22 27 eller mail gikc@thisted.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.
Forud for ansættelse skal der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansættelsestidspunkt
1. oktober 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 24. september kl. 10.00.

Samtaler afholdes torsdag den 25. september fra kl 14

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SFO Skolefritidsordningen - Rolighedsskolen, Kastanievej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5cb4d0fc-340d-48e6-ab8c-4a8163f027b5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet