Ny leder til Spillestedet Thy

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spillestedet Thy søger ny leder pr. 1. januar 2024, da vores leder gennem snart syv år har fået ny stilling.

Spillestedet Thy har været regionalt spillested siden 2017 og søger om genudpegning for perioden 2025-2028.

Spillestedet Thy er en selvejende institution, der blev stiftet i 2016 for at udvikle musikmiljøerne i Thy. De bestående musikforeninger i Thy gik sammen om projektet støttet af Thisted Kommune, som samtidig etablerede et ”KulturRum” omkring bibliotek, ny musikskole, medborgerhus, ungdomshus og udendørsscene. Spillestedet Thy har fundet sin naturlige plads i KulturRummet.
Fundamentet under Spillestedet Thy er de musikforeninger, der har mange års succes med rytmisk musik, jazz og folkemusik i Thy samt de unges musikmiljø omkring Alive-festivalen og URT.

I modsætning til de fleste andre regionale spillesteder har Spillestedet Thy ikke én bestemt scene. Der spilles musik overalt i Thy – fra Frøstrup til Agger og fra Thisted til Klitmøller, og på både små og store scener. Basen er medborgerhuset, Plantagehuset, hvor lederen får daglig arbejdsplads, og hvor der også skal afvikles koncerter.

Vi søger en person, der med sine faglige og personlige kvalifikationer kan gå ind i et lederjob, der bl.a. kræver samarbejde med en lang række foreninger og institutioner. Erfaring med frivillighed og koncertvirksomhed er en fordel.

Lederens funktioner omfatter daglig ledelse og drift, økonomisk styring og koordination af foreningernes aktiviteter. I samarbejde med bestyrelsen skal lederen medvirke til udfyldelse af målene i aftalen med Kulturstyrelsen. Derfor bliver samarbejdet med eksterne parter i Thisted Kommune, herunder Musikskolen i Thy og folkeskolerne også en væsentlig opgave. Der er også etableret et samarbejde med Studenterhuset i Aalborg og Det Musiske Hus i Frederikshavn om bl.a. talentudviklingsprojekter.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Noget af arbejdstiden vil være på skæve tidspunkter.

Se Spillestedet Thys ansøgning til Kulturstyrelsen, som indeholder mål, strategi og budget for spillestedet.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen eller Spillestedet Thy er du velkommen til at kontakte formanden Ove Hegnhøj på mail: ove.hegnhoj@gmail.com eller mobil 51 55 77 69.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Asylgade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922423

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook