“På Bjergbo er der et trygt og fagligt samarbejde mellem kolleger, vi møder alle ind for at give beboerne den bedst mulige dag, og vi hjælper og støtter hinanden for at det lykkes” (fagkoordinator)
Er du en natteravn der enten er sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet og har du lyst til at være med på vores faste nattevagtshold? Så er du med til at sikre, at vi - også om natten - arbejder for at Bjergbos 30 beboere får en hverdag fyldt med høj faglig kvalitet og menneskelig omsorg.
Hos os får du et arbejde indenfor det pædagogiske specialområde med voksne borgere med psykiske funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger.
Vi har altid to vågne nattevagter på arbejde på Bjergbo – og nu er der plads på holdet. Vi søger tre natteravne. Den ene nattevagtsstilling er et genopslag – vi fandt ikke det rette match sidst. Den anden ledige skyldes ændringer i familielivet hos nattevagten, så nat ikke længere var muligt.
Den ene af de to ledige stillinger deler vi op - for vi vil gerne prøve noget nyt: Vi ønsker os at borgerne og medarbejderne oplever en større sammenhæng mellem aften, nat og dag.
Vi søger derfor
- En nattevagt – du bestemmer selv om du trives bedst i en 7-7 eller en 5-2 ordning.
- To delte nattevagt og dagvagt/aftenvagtsstillinger. Det betyder, at I vil være to medarbejdere der deler den anden nattevagtsstilling. I gennemsnit 7-9 nattevagter på en måned. Dine aften/dagvagter vil du blive tilknyttet et primært hus/team. Den ene af jer vil have weekend i nat, den anden vil have weekend i et hus/team. I en sådan stilling bliver din opgave at sikre at der kommer en tydeligere rød tråd i indsatsen omkring borgerne hele døgnet rundt.
Vi tilbyder
- grundig oplæring i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde i afdelingen – du tilbydes følordning, introprogram og opfølgende samtaler med nærmeste leder.
- at blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, og kompetencer at dele ud af, men samtidig også er interesseret i at du kommer med ny viden, input og læring til os.
- mulighed for udvikling gennem kurser og sparring.
- arbejdstiderne er fordelt mellem alle ugens dage ml 22.00/22.30-07.00.
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi er omsorgsfulde, hjælpsomme og spiller hinanden gode i hverdagen.
Vi forestiller os at du
- er SSA’er (eller lign.) eller er pædagog /PAU og kan arbejde selvstændigt og ansvarligt, med indsigt i den helt særlige opgave der ligger i at holde rammen og hjælpe beboerne trygt gennem natten.
- har dit etiske kompas på plads og sætter beboernes trivsel og selvbestemmelse forrest – hver gang.
- hvis sundhedsfaglig: så kan du oplære dine nattevagts-kollegaer i sundhedsfaglige opgaver, med støtte fra vores sygeplejersker.
- har et godt humør, er anerkendende, ser muligheder og kan sige til og fra, hvor det kræves.
- ser dokumentationen som et vigtigt og nødvendigt kommunikationsredskab for at få beboerens døgn til at hænge sammen.
Om Bjergbo
På Bjergbo bor 30 voksne beboere med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, hvor dagligdagen med vores beboere har fokus på omsorg, pleje, træning og udvikling. Beboerne har egne lejligheder, fordelt på 4 huse, opdelt i Special og Almen.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er pr. 1.marts 2026 eller før hvis muligt.
Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Vil du vide mere?
Kontakt tilbudsleder Ane Kirk på 24 83 78 94 eller assisterende tilbudsleder Heidi Kirkegaard på 20 54 27 67.
Ansøgningsfrist
19. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26. januar 2026 i tidsrummet 8-17.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Boenheden Bjergbo, Fjordlystvej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/222a0b6f-f651-446a-bbb1-2fe2cbf42d7d