Musikunderviser i flere instrumenter til Musik- og Kulturskolen i Thy

dato

Brænder du for musikken og vil du være en del af Musik- og Kulturskolen i Thy? Vi leder efter dig, der er en musikalsk blæksprutte, der kan undervise i flere instrumenter gerne både bas, trommer, klaver og guitar. Samtidig skal du brænde for at undervise i sammenspil, fx. bands for børn og unge, der i forvejen er soloelever på Musikskolen i Thy, men også vores hold ‘Musikkarrusellen’, hvor elever i 2.-3. klasse prøver at spille forskellige instrumenter som helt nybegynder.

Du vil blive en del af Musik- og Kulturskolen i Thy, der tilbyder undervisning i musik til børn, unge og voksne, og vi har et bredt udbud af fag inden for bl.a. soloundervisning, sammenspil og småbørnshold. Undervisningen foregår primært på vores musikskole i Thisted, men også rundt på kommunens skoler. Musikskolen har også en filial i Hurup med egne lokaler. Derfor skal du være fleksibel og have kørekort og egen bil, da du vil få flere forskellige arbejdssteder.

Stillingen er på 25 timer i ugen.
Der er i ansættelsen afsat tid til forberedelse, møder osv. og til aktiviteter med kollegaer i hele KulturRummet.

Musik- og Kulturskolen er en del af KulturRummet, som samler de kommunale kulturinstitutioner i ét fællesskab. Her får du kolleger fra Biblioteket, Thisted Musikteater, Naturlandsbyen i Doverodde og medborgerhuset Plantagehuset, hvor Café Madværkstedet også huses. I KulturRummet har vi forskellige faglige baggrunde, og det forventes, at du kan se potentialet og de mange muligheder i en organisation med en bred kompetencevifte. Du skal derfor bidrage til de mange muligheder der er, når man arbejder tværgående. Vi har fokus på at øge vores bidrag til kulturlivet i Thy og lægger vægt på, at musikskolen bliver bragt i spil på kryds og tværs.

Vi leder efter dig, der

  • Har relevant uddannelse fra f.eks. konservatoriet, seminariet eller universitetet.
  • Har undervisningserfaring og brænder for at være sammen med både børn, unge og voksne
  • Gerne har erfaring som udøvende musiker
  • Har lyst til samarbejde om udvikling af Musik- og Kulturskolen og KulturRummet på tværs af faggrænser og bidrager til det kollegiale fællesskab
  • Har lyst til at være en del af en samlet kollegastab, et spændende kulturmiljø og er motiveret for at bidrage til at endnu flere børn og unge får lyst til at spille musik hele livet

Vi tilbyder dig
  • Søde elever og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og samarbejde
  • En musikskole med gode undervisningsforhold som konstant er i udvikling.
  • Et spændende kulturmiljø, der strækker sig over hele Thy på tværs af mange kulturfagligheder

Det formelle
  • Stillingen er på 25 timer i ugen
  • Der forventes kørekort B og adgang til bil
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Startdato: 1. august 2026

Ansøgningsfrist
1. juni kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes uge 25.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til Dina Skriver Frost, afdelingsleder Musik- og Kulturskolen på telefon 21 59 19 02 eller mail: dsf@thisted.dk.

KulturRummet giver kulturen en håndsrækning og fremmer sammenhæng, samarbejde og samskabelse på tværs af hele kommunen – sammen med dig. Læs mere på www.kulturrummet.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Musikskolen Thisted, Skolegade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/637b93f0-aed9-45df-97ed-0e28c1087d1e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet