Ledig stilling som initiativrig og praktisk daglig leder i kreativt projekt i Thisted

dato

Forestil dig, at nogen gav dig et tomt lokale, en flok hænder klar til at tage fat – og sagde:

"Lav noget, der giver mening."

Hvad ville du gøre?

  • Bygge og skabe et hus med en bred vifte af aktiviteter?
  • Starte en grøn omstillingsstation, hvor vi reparerer i stedet for at smide væk?
  • Skabe en byggebase, hvor vi renoverer, forbedrer og fikser ting i byen?
  • Eller noget helt fjerde, du selv finder på?
Der er ingen manual. Det her er din chance for at opfinde en ny måde at gøre tingene på.

Vi søger dig, der
  • Tager initiativ, ser muligheder og får tingene til at ske.
  • Er en handy type, der elsker at gå praktisk til værks.
  • Kan tage styring og samtidig være en del af holdet.
  • Har prøvet at drive noget – måske som selvstændig eller leder.
  • Kan motivere mennesker og skabe et arbejdsfællesskab, hvor folk trives.

Vi giver dig
  • Et sted at forme – rå lokaler i Thisted, der skal forvandles til et praktisk, brugbart og inspirerende sted.
  • Mennesker, der vil tage fat – ledige, som har lyst til at lære, arbejde og udvikle sig.
  • Frie tøjler – du får mulighed for at udvikle og præge stedet.
  • Et budget at jonglere med – så vi kan få tingene til at ske.

Er du nysgerrig?
Så ring til Hanna Bjerregaard på telefon 23 84 40 32 og hør mere.

Det med småt
Stillingen er en fuldtidsstilling som daglig leder af et nyt tilbud i Thisted, hvor ledige arbejder med praktiske, samfundsnyttige opgaver. Du bliver ansat af Jobcenter Thisted, men jobbet er alt andet end kommunalt.

Du skal bruge et kørekort – ikke kun til bilen, men også til at styre alt det her i den rigtige retning.

Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Er det noget for dig, så send en ansøgning inden den 11. april 2025 kl. 8.00.

Ps. Vi tager samtalerne i de nye lokaler – så du kan se, hvad du siger ja til.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Asylgade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/984f0168-942b-4a70-b154-666057143f86

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook