BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I hjertet af Thy ligger vores gamle Grundtvig-Koldske friskole. Her søger vi en lærer til at undervise hovedsaglig i dansk, men da vi er en lille skole, vil der også være andre fag.
Om os
Hundborg Friskole er 127 år og har gennem alle årene tilstræbt at værne om barndommens forunderlighed.
Vi ønsker at skolen skal være hjemlig – et sted, som børnene forbinder med varme og tryghed. Fællesskab og tryghed, fantasi og leg, fortælling og musik, læring, kreativitet og ikke mindst humor er for os grundsten i en ”barndommelig” skolegang. At skolen er hjemlig kommer både til udtryk i dagligdagen, men også på arbejdsdage, hvor børnene sammen med forældre og personalet, er med til at passe på skolen. Det øger ansvarligheden, men gør også, at børnene føler stolthed over stedet.
Vi har elever fra 0. til og med 8. klassetrin, fordelt på 4 klasser. Yngste-, lille-, mellem- og storeklassen med 9 til 14 elever i hver klasse. Med samlæste klasser er differentieret undervisning en naturlig del af vores skole og evnen til at se det enkelte barn er vigtigt. Vi har tradition for morgensamling, hver morgen, med fortælling og fællessange. Det giver en rolig start på dagen, hvor hele skolen er samlet. Vi synger sammen og hører fortællinger om alt fra gamle eventyr, historiske beretninger til nutidige rejseberetninger. Alle bidrager hertil og det har vi selvfølgelig også en forventning om at vores nye kollega vil være en del af.
Desuden vægter vi de kreative fag så som teater, musik og andre kreative udfoldelser højt ligesom udeliv og brugen af vores omgivelser vægtes højt. En dag i ugen har vi undervisning på tværs af klassetrin med helhedsorienteret undervisning, hvor eleverne arbejder med skiftende emner.
Faglige kompetencer:
Vi søger en lærer til undervisning i dansk, helst med erfaring fra mellemtrin og udskoling og meget gerne med en læsevejlederuddannelse, eller anden erfaring med læsevanskeligheder eller ordblindhed.
Derudover vil det være en fordel at kunne dække et eller flere af følgende fag.
- Engelskundervisning på forskellige klassetrin
- Natur/teknik på mellemtrin eller overbygning
- Idrætsundervisning
Vores forventninger til dig:
- At du har lyst til at indgå i et professionelt fællesskab, som løfter i flok.
- At du er fleksibel og indstillet på at dække forskellige fag, og ikke nødvendigvis det samme hvert år.
- At du vægter relationerne højt og har en anerkendende tilgang, hvor det enkelte barn både føler sig set og hørt.
Vi er åbne overfor forskellige ansættelsesvilkår i forhold til timeantal, så hvis denne stilling passer til dig, er vi fleksible i forhold til at finde den rette løsning.
Løn- og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for lærere og aftaleenheden ved frie grundskoler om løn- og ansættelsesvilkår for lærere”.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbeviser samt evt. referencer.
Ansættelse pr. 1. august eller snarest herefter.
Ansøgningsfrist den 26. juni kl. 12.00.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 26.
Ansøgning skal sendes pr. mail til konstitueret skoleleder Morten Duus på Mail: morten@hundborgfriskole.dk. Vedhæft CV og evt. reference. Ved yderligere information, kontakt Morten på tlf.: 29937596
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HUNDBORG FRISKOLE, Vorupørvej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: morten@hundborgfriskole.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854693