Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til dynamisk akutmodtagelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fra den 1.9. 2024 en ledig stilling som lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator. Det er en fast stilling på fuld tid.

Hvis du gerne vil have et meget afvekslende arbejde i konstant udvikling og med spændende faglige udfordringer, så vil denne stilling lige være noget for dig. Ud over den faglige del tilbyder vi gode og dygtige kolleger og et tæt samarbejde med alle de øvrige personalegrupper i Akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsens Sekretariat dækker Akutmodtagelsen og Skadestuen, samt Akut Sengeafsnit (ASA), som ligger i forbindelse med Akutmodtagelsen. Der modtages patienter i alle Thistedmatriklens medicinske og kirurgiske specialer døgnet rundt og alle akutte patienter kommer via Akutmodtagelsen.
Lægesekretærerne i Triagen i Akutmodtagelsen er oftest de første, der møder patienterne og de har en væsentlig rolle i koordineringen omkring patienten før, under og efter patientforløbet. Der er et tæt samarbejde med både sygeplejersker og læger omkring den fælles planlægning af patientforløbene, og der arbejdes med fokus på patienten og patientsikkerheden i Akutmodtagelsens patientforløb.

Lægesekretærens frontposition er i afsnittet placeret sammen med sygeplejerskernes visitatorkontor og lægernes fælles arbejdskontor, og derudover er der yderligere lægesekretærarbejdspladser i arbejds-/stillekontor i kort afstand fra Akutmodtagelsen.
Akutmodtagelsens Sekretariat fungerer med flere forskellige arbejdsstationer med definerede opgaver. Der skiftes dagligt mellem de forskellige arbejdsstationer og veksles mellem opgaverne, men der er samtidigt et tæt samarbejde og koordinering med kolleger.
I vagter og weekender er der, udover arbejdet i Akutmodtagelsen, skrivning og enkelte andre opgaver for andre afsnit på matriklen efter aftale og prioritering.

Akutmodtagelsens Sekretariat er døgnbemandet, og man arbejder derfor i skiftende vagter og 4 weekender over 12 uger. Der lægges plan ud fra en personlig tilpasset grundplan, og der er mulighed for ønsker om fri og ferie, samt mulighed for at bytte vagter med kolleger. Der er tæt samarbejde med afsnitssekretær og arbejdsplanlægger omkring arbejdsplanen.

Som lægesekretær i Thisted er du ansat i Fællessekretariatet Thisted, Tværgående Funktioner, Aalborg Universitetshospital, og du er derved en del af et større fagligt fællesskab. Der er møder, undervisning og samarbejde på tværs i sekretariatet og man hjælper hinanden ud fra muligheder, behov og kompetencer.

Vores tilbud:

  • Du har mulighed for faglige udfordringer og vi kan garantere for en altid afvekslende arbejdsdag.
  • Du har mulighed for at tilegne dig mange forskellige kompetencer indenfor flere specialer.
  • Der vil være tæt samarbejde med dygtige og erfarne kolleger i sekretariatet og det øvrige personale på afsnittet.
  • Du vil få en planlagt oplæring med kolleger, så du behøver ikke at have erfaring indenfor området.
  • Du vil have mulighed for deltagelse i undervisning og relevante kurser, samt på sigt mulighed for yderligere kompetenceudvikling og videreuddannelse.

Det praktiske:
Du skal være uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator for at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men der er altid mulighed for andre ønsker og aftaler.
Stillingen er en fast stilling med opstart den 1.9.2024 eller efter aftale.

Kontakt os: Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lisbeth Thomsen på telefon 20558445, mail lisbeth.albrecktsen.thomsen@rn.dk fra den 1.7.2024 (grundet ferie).

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Højtoftevej 2, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070616

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook