Lægesekretær til Kirurgisk Team, Thisted – kom og arbejd sammen med os

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en lægesekretær til Kirurgisk Team på Aalborg Universitetshospital, Thisted

Kirurgisk Team består af Kirurgisk/Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Dagkirurgien, Endoskopien samt Fysio- og Ergoterapien.
Vi holder til i Vestfløjen på matriklen i Thisted, hvor vi sidder på flere forskellige fysiske pladser og afsnit, men vi er aldrig langt fra hinanden. Der er daglig kontakt på kryds og tværs, samt ugentlige møder og vi løfter opgaverne i fællesskab.

Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der er med på at dække mange forskellige opgaver på pladserne i teamet.
Vi bemander 2 receptioner med fysisk tilstedeværelse – en i Kirurgisk/Ortopædkirurgisk Ambulatorium og en i Fysio- og Ergoterapien.

Kirurgisk Team varetager mange alsidige og spændende opgaver i det kirurgiske patientforløb, og vi har mulighed for at følge patienten hele vejen fra forundersøgelse - via operation - til kontrol og genoptræning. Denne helhedstilgang kræver både et godt overblik, fokus og fordybelse, samt gode samarbejdsevner på tværs af teamet og med mange andre samarbejdspartnere på og uden for matriklen.

Vi har i store træk opgaver indenfor:

  • Booking og indkaldelse af patienter, samt koordinering af patientforløb.
  • Skrivning af notater og telefonkontakt med patienter og samarbejdspartnere.
  • Skrankebetjening og vejledning af patienter.
  • Registrering og kodning i forbindelse med patientforløbene.

Der er således mulighed for faglige udfordringer og en afvekslende hverdag, samtidig med, at du kan tilegne dig mange forskellige kompetencer indenfor flere specialer.
Vi tilbyder job i et team, hvor vi udvikler os kontinuerligt. Der er fokus på både faglig og personlig udvikling, samtidig med konstant udvikling af arbejdsopgaver og funktioner.
Vi har gensidig respekt for hinanden og hjælper hinanden med opgaverne. Vi støtter hinanden og arbejder med åbenhed og tillid til hinanden som kolleger og samarbejdspartnere.
Vi sætter pris på forskellighed, så du vil også passe ind.

Nøglefunktioner i teamet fordeles efter interesser og kompetencer, og vi understøtter deltagelse i arbejdet omkring de forskellige nøglefunktioner.

Der er et tæt samarbejde med både sygeplejersker og læger i alle afsnit omkring den fælles planlægning af patientforløbene, og der arbejdes med fokus på patienten og patientsikkerheden i vores patientforløb.

Vi forventer at du:
  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
  • Har fokus på både stabilitet i afsnittet og forandring i opgaverne ved behov.
  • Er parat til at lære, udvikle nye kompetencer og samtidig gerne vil dele af din viden.
  • Er serviceminded og har din opmærksomhed på et godt forløb for patienterne.
  • Er indstillet på at samarbejde både internt og eksternt og med flere forskellige faggrupper.
  • Har en god portion humor og gerne lidt selvironi.

Det organisatoriske:
Fællessekretariatet er en del af Tværgående Funktioner, Thisted.
Fællessekretariatet består af lægesekretærer fra alle kliniske afsnit på matriklen i Thisted (med undtagelse af Billeddiagnostisk Afsnit) og man er derved en del af et større fagligt fællesskab. Der er samarbejde på tværs i Fællessekretariatet og man hjælper hinanden, når der er tid og mulighed for det.

Det praktiske:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men der er mulighed for andre ønsker eller aftaler.
Arbejdstiden ligger i dagtid på hverdage.

Stillingen er klar til besættelse fra 1. september 2023.

Ansøgningsfrist mandag 17. juli 2023.

Samtaler forventes afholdt torsdag 20. juli 2023. Samtalen kan efter aftale afholdes på Teams.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Nærmere oplysning om stillingen:
Leder af Fællessekretariatet Lisbeth Thomsen, lisbeth.albrecktsen.thomsen@rn.dk, 20558445
Afsnitssekretær for Kirurgi, Ea Campbell, ea.campbell@rn.dk, 97650177

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Højtoftevej 2, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=42b654c8-8e7e-49eb-b08e-4f5441357b44

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859849

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook