Køkkenmedarbejder til skolehjems kantine i Thisted hos EUC Nordvest

dato

Kan du lave mad, som unge glæder sig til at spise – og trives du i en hverdag fyldt med unge mennesker?

EUC Nordvest søger en ny kollega til vores køkken i Thisted. Én, der kan lave god, varm mad fra bunden – og som har lyst til at være en del af hverdagen for de unge mennesker, der bor på vores skolehjem.

Stillingen er på 30 timer om ugen med mødetid mandag–torsdag kl. 12.00–19.30.
Du har fri hver fredag, lørdag og søndag.

Du behøver ikke nødvendigvis have den “rigtige” titel. Måske er du faglært. Måske har du bare arbejdet med mad i mange år og ved, hvad der virker i et køkken.

Det vigtigste er, at:

  • Du kan og vil lave god hjemmelavet mad

  • Du har lyst til at være en del af de unges hverdag – og du møder dem med smil og godt humør

  • Du tager ansvar og arbejder selvstændigt og struktureret

  • Du er mødestabil

  • Du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens

Hos os handler det ikke om fine tallerkener og lange menukort. Det handler om at lave mad, der samler folk. Mad der smager af noget. Mad der bliver spist op.

Om os
Vi er et køkkenteam med 6 faglærte fastansatte og 2 lærlinge.
Vi laver mad til blandt andet vores 85 skolehjemselever og driver både produktionskøkken, kantine og to satellitkantiner. Dit fokus bliver dog primært at lave mad til eleverne på skolehjemmet.

Vi laver så meget som muligt fra bunden og arbejder hele tiden med nye idéer, bæredygtighed og udvikling.

Vi hjælper hinanden og sætter pris på en arbejdsdag med god energi og plads til grin.

Det får du hos os

  • Fast stilling med faste arbejdstider

  • Fri hver fredag – søndag

  • Mulighed for op til 4 ugers sommerferie, fri mellem jul og nytår samt mulighed for at holde fri i vinter- og efterårsferie.

  • Mulighed for kurser og udvikling

  • Engagerede kollegaer med høj faglighed og stærkt fællesskab

  • En arbejdsplads hvor du får frihed under ansvar

Om EUC Nordvest
EUC Nordvest tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD/EUX), tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.300 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse fra 1. august 2026. Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2026.

Ansøgningen sendes digitalt via stillingsopslaget på vores hjemmeside: Søg stillingen her

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kantineleder Jeanet F. Nielsen på tlf. 30 10 65 74.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

EUC Nordvest, Kronborgvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/92059f68-857b-4b9e-be80-4e10a8e26a31

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet