BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ambitiøs køkkenchef/kok med stor interesse for sit fag og mennesker til Thisted Kommunes rådhus
Du er erfaren og ambitiøs kok med en passion for gastronomi, bæredygtighed og innovation. Samtidig går du forrest og tager ansvar for udvikling og ledelse af et dedikeret køkkenteam på seks medarbejdere - måske har vi et match?
Kantinerne på Thisted Rådhus, i Hurup og på Jobcenter Thisted er en energikilde og et frirum for medarbejdere, gæster og kursister som hver dag færdes i de tre bygninger – et populært samlingssted. Din glæde ved at lave mad smitter af på alle omkring dig – dine kollegaer i køkkenet og de ca. 150-200 spisende medarbejdere, der kommer i kantinerne hver dag.
Vi lægger vægt på et højt serviceniveau og at alle som kommer i kantinen, skal føle sig velkommen. Vi har et åbent køkken, så vi altid er i kontakt med vores kollegaer og gæster.
Du kan lave god mad af kvalitetsråvarer og en dedikeret fortaler for reducering af madspild. Du elsker at udfolde dine kreative evner i køkkenet og inspirere dine kollager f.eks. ved at tviste det danske køkken. Du og teamet skal sammen arbejde på, at kantinen bidrager til at løfte Thisted Kommunes strategiske målsætninger indenfor den grønne omstilling og sundhed.
Det er et travlt køkken med en høj faglig tilgang til opgaverne. Som leder skal du være nærværende med fokus på at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø, trivsel og motivation blandt medarbejderne. Ud over ledelse og overblik, er du en fast del af holdet der tilbereder maden. Du skal sikre et fortsat godt samarbejde med de to andre kantiner omkring levering af mad og service, da kantinen på Thisted Rådhus laver maden til alle tre steder.
Det får du
- En skøn arbejdsplads, hvor der dagligt kommer mange medarbejdere, politikere, kursister og gæster
- Et godt samarbejde i et team med ”højt til loftet” og med en travl hverdag
- Engagerede mennesker omkring dig
- Enestående muligheder for at være med til fortsat at udvikle kantinens koncept og værdier
- Gode funktionelle rammer, såvel køkken som kantinefaciliteter
Du får også mulighed for at holde en lang sommerferie eller fri i forbindelse med administrationens lukkedage.
Hvis ikke du har ledererfaring, men har et ønske om at lede et køkken/kantine, kan vi tilbyde en oplæringsperiode i samarbejde med kantinens nuværende kantineleder.
Arbejdsopgaver
- Overordnet ansvar for kantinen, herunder: menuvalg, personale, økonomi, vagtplan, indkøb og egenkontrol
- Ansvar for kantinens økonomi, herunder løbende afregninger og budgetopfølgninger
- Ansvar for kontakt og netværk med brugerne
Ansættelsesdato
1. maj 2024 eller snarest derefter.
For yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Susanne T. Meisner på telefon 99 17 18 00 eller på mail stm@thisted.dk.
Ansøgningsfrist
den 25. marts 2024
Samtaler forventes afholdt den 4. april og 9. april 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ledelsessekretariatet, Asylgade, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010850