Køkkenchef til kantine i Thisted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et job med udviklingspotentiale? Lave fantastisk mad fra bunden, og videreudvikle kantinens koncept i samarbejde med kunden og gæsterne? Og brænder du for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvalitet er i højsædet? Så er muligheden her – alt sammen i et stort, lækkert køkken, skønne omgivelser og med fantastiske gæster.

Hos Cheval Blanc Kantiner laver vi hjemmelavet mad med respekt for sæsoner, smag, duft, variation og sundhed. Vi skaber hyggelig stemning med god mad og god service, og du ser frem til at glæde de samme gæster med variation og sundhed – hver dag!

Lidt om jobbet:
Vi tilbyder attraktive arbejdstider fra mandag til fredag kun med få aftener i forbindelse med særlige arrangementer, der gør det muligt for dig at kombinere din passion for mad med det at have en familie eller fritidsbeskæftigelser. Lønnen matcher vi med dine kvalifikationer. Vi er en virksomhed, som prioriterer din udvikling højt. Vi har derfor vores eget lederudviklingsprogram og masser af faglige kurser, som kan skærpe din kreativitet.

Til gengæld skal du skal være nysgerrig og fleksibel, og have respekt for gode råvarer i sæson og tidens trends. Du besidder et højt fagligt niveau, elsker at præstere i et køkken, og deler gerne din viden og begejstring for god hjemmelavet mad med dine kolleger. Udover de ”sjove opgaver” i køkkenet krydrer vi også din arbejdsdag med administrative opgaver som f.eks. indkøb, menuplanlægning, egenkontrol, rengøring, lageroptælling etc.

Du evner at bygge et team op, og forstår at motivere og videreudvikle både dig selv og personalet. Du skaber en god atmosfære, går forrest og værdsætter personalets trivsel. Et team uden en god leder er som en kniv uden gaffel. Vi vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du besidder følgende egenskaber:

Din profil:

  • Du er faglært kok – gerne med ledelseserfaring fra lign. stilling
  • Du har flair for økonomi, indkøb og godt købmandsskab
  • Du er kreativ og kender til tidens trends
  • Du er serviceminded, lytter til gæsternes ønsker og værdsætter andres mening
  • Sætter pris på egen og personalets udvikling
  • Du er selvstændig, og kan føre planer/visioner ud i livet
  • Du har flair for IT, og kan arbejde med Office-pakken samt besidder grundlæggende engelskkompetencer
  • Du har højt humør
Kantinen
Vi har en skøn kantine beliggende i Thisted. I køkkenet er der 2 personer, 1 køkkenchef og 1 kok, samt en deltids kantineassistent.

Her laver vi hver dag lækker og sund morgenmad, frokost og mødeforplejning i høj kvalitet til ca. 100 glade medarbejdere og gæster i huset. Det gør vi et moderne køkken med alt i udstyr – og med plads og rum til at eksperimentere, udvikle os og være kreative.

Tiltrædelse den 1. april 2024 eller efter aftale.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og lukker opslaget når den rette medarbejder er fundet. Så skynd dig at søge jobbet via linket her på siden.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sparekassen Thy, Store Torv , 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986177

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook