BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dr. Louises er en privat integreret daginstitution beliggende i hjertet af Thisted. Vi har en vuggestuegruppe med 12 børn og tre børnehavegrupper med 54 børn, som hver dag skal tilbydes sunde, varierede og velsmagende økologiske måltider.
Stillingen er på 27 timer ugentlig med start 1. februar 2024.
I Dr. Louises Børnehus ser vi måltidet som en del af vores pædagogiske læringsmiljø, og du er i tæt dialog og samarbejde med de øvrige medarbejdere, så I i fællesskab lykkes med at udvikle børnenes madmod og nysgerrighed.
Du vil være ansvarlig for køkkenet, fastholdelse og videreudvikling af en stærk mad- og måltidsprofil i vores hus. Køkkenet er centralt placeret i børnehuset, og der vil ligeledes naturligt være dialog og samspil med både børn og forældre.
Dine primære opgaver vil være:
- Planlægning af madplan, der vækker nysgerrighed og madmod hos børnene.
- Det daglige indkøb/bestilling af madvarer og den daglige produktion af mad lavet fra bunden, så vi forsat serverer varieret, sund og velsmagende mad, der følger sæsonerne.
- Løbende holde dig opdateret om ny viden, anbefalinger og krav indenfor området – du skal kunne arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost til børn i daginstitutioner.
- I tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse at overholde køkkenets økonomi.
- Opvask, rengøring af køkken samt egenkontrol.
Din profil:
- Du skal elske at lave mad og være undersøgende på kost til børn.
- Du har viden om råvarer og kan tage højde for børns særlige ernæringsmæssige behov.
- Du kan planlægge og holde styr på en madplan.
- Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med det pædagogiske personale.
- Du har overblik og ordenssans og kan håndtere pressede situationer med et smil på læben.
- Du kan lide at være omgivet af børn, kolleger og nysgerrige spørgsmål.
- Du kan være uddannet ernæringsassistent eller lign.
- Du har gode danskkundskaber både mundtligt og skriftligt.
Stillingen er aflønnet efter gældende overenskomst. Vi samarbejder med Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.
Ansøgningsfrist d. 15. december. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51.
Ansøgning sendes via knappen "Ansøg dette job".
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Elisabeth B. Eriksen eller souschef Lotte Vilsen på 97921136.
Se mere på vores ansøgersite: https://ldd.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5ee61820)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dronning Louises Børnehus, Hejrevang, 3450 Allerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951007