HR-leder søges til strategisk udvikling og forandringsledelse i Thisted Kommune

dato

Har du strategisk HR-forståelse, lyst til at drive forandring og motivationen til både at sætte retning og få tingene til at ske?
Trives du i et miljø, hvor du sammen med dit team både skal udvikle HR-området og sikre, at aftaler og koncepter virker i praksis?
Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
Som HR-leder får du det strategiske og faglige ledelsesansvar for HR-området og bliver den, der driver udviklingen af HR på tværs af organisationen. Du gør det i tæt samspil med økonomichefen, som har det overordnede ansvar for Center for Økonomi og HR.

Du bliver leder for 13 dygtige og engagerede medarbejdere, der dækker hele HR-området – herunder arbejdsmiljø, personalejura og -forhandling, erhvervspsykologiske indsatser samt HR-udviklingsopgaver på tværs af organisationen.

Sammen skal I udvikle HR-funktionen og styrke de koncepter, der binder vores HR-indsatser sammen. I bliver centrale i at skabe en mere datadrevet, proaktiv og analytisk tilgang, hvor indsigter bruges aktivt til at forebygge, understøtte god ledelse og udvikle organisationen i den rigtige retning.

Vi er midt i en spændende forandringsproces, hvor du får en nøglerolle i at videreudvikle og forankre den retning, der allerede er sat, skabe struktur og sikre, at den omsættes til handling i hverdagen.

Som HR-leder bliver du en vigtig sparringspartner for ledere i hele organisationen og et centralt medlem af ledergruppen i Center for Økonomi og HR, som – foruden dig – består af økonomichefen, lederen af Finans (løn, opkrævning og regnskab) og lederen af Økonomi og Analyse (budgetlægning, økonomistyring, indkøb og forsikring). I Center for Økonomi og HR er vi i alt ca. 55 ansatte.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udvikle og drive HR-strategiske initiativer, der understøtter Thisted Kommunes strategier.
  • Sikre et stærkt samarbejde med lederne i hele organisationen og understøtte lederne i HR faglige opgaver.
  • Understøtte og styrke tiltrækning og tilknytning til Thisted Kommune som arbejdsplads.
  • Lede og udvikle medarbejderne i HR og sikre høj faglig kvalitet.
  • Drive forandringsprocesser og sikre, at idéer omsættes til konkrete resultater
  • Videreudvikle koncepter og styringsmodeller på HR-området

Det er en fordel, hvis du:
  • Har stærke relationelle kompetencer og kommunikerer tydeligt og respektfuldt
  • Har ledelseserfaring og kan bidrage til den strategiske udvikling af HR.
  • Tænker forretning og organisation – og forstår hvordan HR skaber værdi.
  • Kan navigere sikkert mellem udvikling og drift.
  • Har relevant uddannelsesbaggrund inden for HR, ledelse, administration eller lignende

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et stærkt og engageret kollegafællesskab, hvor samarbejde og humor går hånd i hånd. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og gode relationer, der skaber et trygt og udviklende miljø.

I rollen får du mulighed for at præge fremtidens HR-funktion i Thisted Kommune. Du får fleksibilitet i hverdagen og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er en moderne arbejdsplads i bevægelse – og fra efteråret 2026 rykker vi ind i nyrenoverede lokaler med aktivitetsbaserede arbejdspladser, der understøtter en dynamisk og inspirerende arbejdsform.
  • Stillingen er på 37 timer om ugen
  • Tiltrædelse den 1. marts 2026.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Økonomichef Kai Ørsnæs Christensen på telefon 41 93 03 06 eller mail kch@thisted.dk.

Ansøgningsfrist er den 14. januar 2026, kl. 12.00
Første samtale er planlagt til den 20. januar 2026
Anden samtale er planlagt til den 27. januar 2026

For de kandidater der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført en personlighedstest i perioden 20.–26. januar 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Økonomi og HR, Asylgade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b996e642-20c0-4922-b95c-a9f0fa7a004b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet