BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fyrværkerieksperten A/S blev grundlagt tilbage i 2007 og er i dag Danmarks største importør og leverandør af fyrværkeri. Virksomheden har et logistik-setup, der sikrer en hurtig levering af deres varer, og virksomheden har som ambition at være en troværdig, konkurrencedygtig og ansvarlig specialvirksomhed i fyrværkeribranchen. Virksomheden modtager hvert år op mod 250 containere med varer fra Kina, som medarbejderne foretager egenkontrol af for at sikre, at kvaliteten er i top, inden varerne sendes ud til kunden.
Fyrværkerieksperten har hovedsæde i Thisted og et 25.000 m2 stort lager beliggende i Vandel cirka 5 kilometer fra Billund. Til at bidrage til udviklingen og styrke den nuværende økonomifunktion i Fyrværkerieksperten, søges nu en regnskabsansvarlig.
Hands-on profil til markedsførende specialvirksomhed
Vil du have ansvaret for regnskabsopgaver i en spændende specialvirksomhed, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskelligartede opgaver og holde fri hver fredag i sommerhalvåret? Fyrværkerieksperten søger nu en regnskabsansvarlig, som får en vigtig rolle i en virksomhed, der er kendetegnet af kompetente medarbejdere og et uformelt arbejdsmiljø. Som regnskabsansvarlig er du med til at sikre fundamentet i økonomifunktionen, og du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens CFO.
Du får en betydningsfuld og alsidig hverdag, hvor du med reference til den administrerende direktør bliver ansvarlig for de daglige opgaver i regnskabsafdelingen. Du bliver ansvarlig for kalkulationer, rapportering og likviditetsstyring, og du får desuden til opgave at udarbejde statistikker og analyser med henblik på at bidrage til kontrakter og rammeaftaler. Du får ansvaret for kvartalsregnskaber og er hands-on på årsregnskabet og -budgettet, og bliver ansvarlig for klargøring af materialer til revisoren.
For at få succes i rollen som regnskabsansvarlig kræver det, at du har erfaring med tilsvarende opgaver fra en lignende stilling i en produktions- eller handelsvirksomhed. Du sidder eventuelt i en stilling som bogholder, regnskabsansvarlig eller lign. Du er formentlig uddannet HD i regnskab, cand.merc.aud., cand.merc. økonomistyring eller tilsvarende. Du har erfaring med Microsoft Excel, og det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Navision. Du taler og skriver dansk på højt niveau, ligesom du behersker engelsk i skrift og tale.
Som person er du detaljeorienteret, kvalitetsbevidst og samtidig evner du at bevare det store overblik. Du har en god forretnings- og økonomiforståelse, hvor du er selvkørende, proaktiv og handlingsorienteret samt arbejder struktureret og systematisk. Du er en hands-on profil, der foruden at være ambitiøs og engageret, er nede på jorden, imødekommende og udadvendt. Du har derudover gode kommunikations- og samarbejdsevner, og trives i en rolle med en bred kontaktflade, samt udviser fleksibilitet i forhold til et sæsonpræget arbejdspres.
Er du den nye økonomiansvarlige til Fyrværkerieksperten i Thisted eller Vandel, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, konsulent Steffen Berg Bendtsen på +45 27 84 21 84. For at læse mere om Fyrværkerieksperten, se www.fyreks.dk
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/22467/c/applications/new
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877798