Fra stormfulde dokumentarer til dramatisk reality

Profilbillede
dato

Find popcornene frem og hent dynen ind i stuen. Vi har fundet film og serier til enhver smag, og de kræver ingen betaling. 

Da handikapatleten Oscar Pistorio i 2013 skyder hans kæreste, Reeva Steenkam, gennem en lukket dør, er det ifølge ham, et tragisk uheld. Anklageren og medierne mener imidlertid, at det er endnu et kvindemord i Sydafrika, men hvad er sandheden?

I dokumentaren Oscar Pistorios liv, dykkes der ned i handikapatletens opvækst og imponerende karriere, samt retssagen og mediernes rolle. Den sendes på DR, og kan ses her.  

Vi bliver i true crime, men rykker dog tættere på hjem. I den nye danske serie 100 falske forelskelser følger vi Malthe Prehn, der siden 8 klasse har fået misbrugt sine billeder fra nettet af en kvinde. Dokuserien sendes på DR, og kan ses her. 

Prisvindende børnefilm på Filmstriben
Filmstriben giver dig fem gratis lån, og huser alt fra gode gensyn med film som Pretty Woman, til nye film som Krudttønden. På Filmstriben finder du også børnefilm og heriblandt Gooseboy der vandt Robertprisen for bedste børne- og ungdomsfilm. 

Gooseboy handler om drengen Viggo, der er helt afhængig af den digitale spilverden, lige indtil en gås lander på altanen. Gåsen kan tale, og er desperat efter at indhente sin flok, men med en brækket vinge, er det op til Viggo at hjælpe hans nye ven. Se Gooseboy på Filmstriben her

Filmstriben er ikke den eneste gratistjeneste. Rauken TV og ViaFree kræver et log-in, men tilbyder begge gratis underholdning. Du kan se Rauken TV’s liste over gratis film her. 

På ViaFree, er det reality der dominerer, og lige nu er det dramatiske forsidefruer og luksusfælden på trendlisten, du kan se ViaFree her, men vær opmærksom på, at der er reklamepauser. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook