EUC Nordvest søger studentermedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

EUC Nordvest søger studentermedhjælper, inden for kommunikation, til gennemskrivning af et fagligt kompendium til brug for Erhvervsdykkerudannelsen. Indholdet til kompendiet er skrevet af forskellige bidragydere, som alle er uddannede dykkere. Der er derfor behov for en gennemskrivning af materialet, så det færdige kompendium fremstår som et sammenhængende undervisningsmateriale med ensartet sprog og tone.

Det gennemskrevne materiale indlejres  herefter i en forudefineret designskabelon, udarbejdet i InDesign. Oplæring i anvendelse af InDesign kan ske efter behov.

Vi forventer, at ansøgere som minimum har gennemført to semestre af en relevant videregående uddannelse med fokus på kommunikation, journalistik eller dansk.

Uanset studie forventer vi, at du er skarp til skriftlig kommunikation, og at du formår at  sætte dig godt ind i et fagligt komplekst emne.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsens varighed er fra medio juni 2023 til ultimo august med mulighed for forlængelse. Det ugentlige timetal aftales, men stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Efter gældende overenskomst aflønnes studentermedhjælpere med 132,40 kr. pr. time.  Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 19. juni 2023. Der afvikles løbende samtaler i ansættelsesperioden.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2316. Send ansøgning her.


Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte direktør Hans Chr. Jeppesen på mail hj@eucnordvest.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

EUC Nordvest, Kronborgvej, Kronborgvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://eucnordvest.dk/om-euc-nordvest/job-pa-euc-nordvest/euc-nordvest-soger-studentermedhjaelper/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet