Erhvervskonsulent - sæt skub i Thys erhvervsudvikling!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For mig rummer jobbet som erhvervskonsulent en perfekt vekselvirkning mellem løsning af konkrete opgaver fra f.eks. ledelsesmæssigt hold og samtidig muligheden for at bidrage med egne udviklingsinitiativer. Og så længe der leveres det forventede, så får man lov til at arbejde under meget frie rammer” –
Henrik, erhvervskonsulent

I Thisted Kommune har vi netop lanceret en ny erhvervsstrategi for de kommende år - og du skal være med til at realisere indholdet og sætte handling bag ordene!

Dit nye team
Vi søger en erhvervskonsulent, der kommer til at indgå i et team med vores eksisterende erhvervskonsulent. Sammen deler I kontor klos op ad Erhverv- og Beskæftigelseschefen, som I refererer direkte til.

Hermed har du i bogstavelig forstand kort vej til den løbende koordinering og afstemning af indsatser – både med din chef og din nærmeste kollega.

Derudover deler du gang med vores souschef og otte medarbejdere fordelt på administrative funktioner og konsulenter, der varetager forskellige understøttende opgaver inden for beskæftigelsesområdet.

Vi er en lille gruppe præget af stor faglig og personlig diversitet, men også en uformel omgangstone og en oprigtig interesse i hinanden - både fagligt og socialt.

Vores fokus på faglig udvikling betyder, at vi har faste fora for konsulentsparring, som du naturligvis bliver en del af – både internt i afdelingen og på tværs af kommunen.

Sådan bliver din hverdag
Du skal først og fremmest bidrage til at realisere Thisted Kommunes helt nye erhvervsstrategi, som du kan læse her.

Det betyder i hovedtræk at understøtte et godt erhvervsklima til gavn for kommunens udvikling.

Du vil dermed både få en vigtig rolle i udviklingsprocesser og i kvalificering af beslutningsgrundlag.

Strategien forholder sig til en række særlige udviklingspotentialer, som du også kan komme til at arbejde med - bl.a. tiltrækning og fastholdelse af borgere/arbejdskraft, erhvervsservice, iværksætteri, grøn omstilling og Thy som centrum for frilufts- og vandsportsaktiviteter.

Dine arbejdsopgaver vil spænde meget bredt og bl.a. omfatte

  • Sagsbehandling og forberedelse af dagsordener til det politiske niveau
  • Indsatser for at sikre Thisted Kommune en årlig Top 10-placering i Dansk Industris erhvervsklimamåling
  • Samarbejde med kommunens strategiske partnere som f.eks. Thy Erhvervsforum, Thy Detailforum, Destination Nordvestkysten, Friends of Cold Hawaii m.fl.
  • Projektudvikling målrettet muligheder for fondsstøtte, der kan styrke det lokale erhvervsliv og bosætning
  • Løbende servicering af det politiske og ledelsesmæssige niveau i organisationen

De fleste af dine arbejdsdage foregår på kontoret, men når f.eks. nye udviklingsprojekter skal søsættes, og samarbejdsaftaler skal i hus, vil der være flere møder ud af huset og opsøgende kontakt til interne og eksterne aktører, fonde mv.

Akademiker med politisk indsigt og forretningsforståelse
Du har en akademisk baggrund inden for f.eks. politik/administration eller økonomi. Det vil være en klar fordel, hvis du allerede har minimum et års erfaring med erhvervsudvikling og meget gerne fra en politisk styret organisation.

Du er desuden en person, der
  • kan levere skarpe og velforberedte oplæg - både skriftligt og mundtligt, og generelt sætter du en personlig ære i at sikre professionelle løsninger af høj kvalitet
  • er selvkørende og initiativrig, både når du udvikler projekter, der vækker fondsinteresse, men også i den daglige behandling af de sager, der lander på dit bord
  • kan arbejde under omskiftelige rammer, hvor indsatser løbende skal tilpasses det politiske landskab
  • Bakker op om dit team og ikke går af vejen for at tage en ekstra opgave, hvis det brænder på for kollegerne

Du kan også se frem til
Vores medarbejderes trivsel er vigtig, og vi kan bl.a. tilbyde dig
  • stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag og –tid
  • mulighed for hjemmearbejde
  • mange sociale aktiviteter - f.eks. sommerfester, julefrokoster, trivselsdage, aktiviteter i vores personaleforening mv.
Du kan læse mere om vores afdeling her samt om Thisted Kommunes erhvervsstruktur her.

Har vi fanget din nysgerrighed?
Så glæder vi os til at modtage dit CV og ansøgning senest den 5. december 2023 kl. 8.00. Vi forventer at holde samtaler den 12. december 2023. Opstart hurtigst muligt og senest den 1. februar 2024.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til Erhverv- og Beskæftigelseschef Trine Engholm Christensen på telefon 20 36 33 97 eller erhvervskonsulent Henrik Jensen på telefon 40 16 77 48, hvis du har spørgsmål.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsansættelse. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation samt principperne for Ny Løn.

Gyldigt kørekort er påkrævet.
  1. for en eventuel ansættelse indhentes referencer.

Udarbejdelse af personprofil
Når du søger stillingen, giver du samtidig tilladelse til at få udarbejdet en personprofil, hvis du bliver indkaldt til samtale.

Personprofilen anvendes af ansættelsesudvalget i en samlet vurdering forud for ansættelsessamtalen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhverv og Beskæftigelse, Skolegade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937971

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook