BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en afdeling, hvor faglighed, udvikling, kollegialitet og samarbejde er centrale værdier? Så kan du være med til at forme fremtiden for gynækologi og obstetrik i Thisted.
Vi søger en ny kollega, som vil indgå i overlægegruppen. Vi er åbne overfor en deltidsansættelse eller måske en seniorstilling, og er eksperter i at tilrettelægge rulleskemaet således, det tilgodeser dine behov, og giver gode muligheder for pendling.
Stillingen ønskes besat til 1. januar 2024 eller efter aftale.
Kort om Aalborg Universitetshospital, Thisted
Thisted Sygehus blev i 2018 fusioneret med Aalborg Universitetshospital.
Hospitalet i Thisted er akutsygehus og varetager behandling på hovedfunktionsniveau for optageområdets ca. 80.000 indbyggere.
At hospitalet er en del af Aalborg Universitetshospital, giver gode muligheder for samarbejde på tværs af specialer og matrikler, samtidig med at den lille organisations smidige struktur er bevaret.
Kort om Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Thisted
Gynækologisk-obstetrisk afdeling i Thisted er en lille, men ambitiøs afdeling. Vi vægter faglighed, kollegialitet, uddannelse og udvikling. Den lille organisation er smidig og holdånden er stor.
Her har vi sat budgetmidler af til kursusaktivitet, og der ses med velvilje på deltagelse i forskningsarbejde, kurser og kongresser.
Afdelingens drift varetages af 7 speciallæger og 3 yngre læger. Vagten er 6-skiftet med vagt fra tjenestestedet. Belastningen i vagten er rimelig.
Du vil indgå i et kollegialt team med subspecialisering inden for benign gynækologi, og obstetrik.
Vi har ca. 600 fødsler, 13.000 ambulante kontakter og 1600 operative indgreb om året. Vi varetager gynækologi og obstetrik på hoved funktionsniveau.
Vi har uddannelsesstillinger til læger i hoveduddannelse til almen medicin og to dele-introduktionsstillinger i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Aalborg. Derudover deltager vi naturligvis i uddannelse af vores kommende kollegaer.
Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Thisted er forankret under den kirurgiske vicedirektør på Aalborg Universitetshospital. Her er også Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Aalborg forankret. De to gynækologiske afdelinger har hver sin afdelingsledelse og samarbejdet på tværs af matriklerne er godt.
Organisatorisk placering
Du vil få funktion inden for dit fagområde og referere til cheflægen ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Thisted.
Lægelige kvalifikationer
Stillingen ønskes besat af en overlægekvalificeret speciallæge i gynækologi og obstetrik med bred erfaring, og interesse for enten almen gynækologi, urogynækologi eller obstetrik.
Vi søger en kollega, der drives af lyst til at praktisere sit fag, næres ved at kunne give sine patienter en god behandling, glædes ved et godt arbejdsmiljø, nyder at undervise og værdsætter godt samarbejde.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller. Der vil blive indhentet reference.
Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.
Kontakt:
Cheflæge Kristine Nielsen, e-mail: kristine.nielsen@rn.dk, tlf. 60 60 73 44 eller 97 65 01 11
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Højtoftevej 2, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=44cd72de-9425-4859-a067-87273be2f7b7
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891722