Vil du være med til at inspirere fremtidens ingeniører, teknikere og designere?
Teknisk Gymnasium Thisted søger en engageret og faglig stærk underviser, der brænder for at gøre teori levende gennem praksisnære projekter og teknologisk innovation.
Om stillingen
Du skal primært undervise i:
Teknikfaget – ’Udvikling og produktion (maskin)’, niveau A/B
Teknologi B
Gerne også Fysik B, afhængigt af din faglige profil og interesse
EUC Nordvest er en moderne erhvervsskole og gymnasial uddannelsesinstitution med fokus på innovation, teknologi og bæredygtighed.
På HTX skaber vi rammerne for, at eleverne kan udvikle sig gennem spændende projekter, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Med moderne laboratorier, værksteder og samarbejder med faglærerne fra bl.a. industriteknik skaber vi et inspirerende læringsmiljø for elever fra både EUX og HTX.
Som underviser på Teknisk Gymnasium Thisted bliver du en del af et stærkt fællesskab på et mindre teknisk gymnasium, hvor alle elever og undervisere kender hinanden, og hvor elevtrivslen er helt i top. HTX er et aktivt tilvalg blandt unge, og vi har derfor motiverede elever med stor lyst til at lære.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant akademisk uddannelse (cand.scient. eller cand.polyt.) inden for de nævnte fag med undervisningskompetence på gymnasialt niveau.
Har lyst til (og måske erfaring med) at undervise unge og kan formidle tekniske og naturvidenskabelige emner på en inspirerende måde
Er nysgerrig på nye teknologier, og har gerne praktisk erfaring med designprocesser, produktionsteknik eller produktudvikling
Motiveres af at løfte eleverne fagligt og har lysten og evnen til at bidrage aktivt til det relationsskabende arbejde
Om os
EUC Nordvest tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD/EUX), tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.400 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 250 medarbejdere.
Du bliver en del af et team på 15 dygtige og engagerede medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Afhængig af fagkombination vil stillingen være på fuldtid. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 10. december 2025.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os via vores hjemmeside: Søg stillingen her
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Marianne Svenningsen på tlf. 3010 6599 og mail: mas@eucnordvest.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EUC Nordvest, Lerpyttervej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0d97aeb6-d1ed-4e1a-bdc2-6c139aec021f