Engageret dansklærer til FGU Nordvests mad- og ernæringshold i Thisted

dato

Vil du gøre en forskel for unge mennesker – og være med til at skabe en skole, hvor undervisningen giver mening?
Så er det måske dig, vi søger på FGU Nordvest i Thisted!

Stillingen
Underviser til bl.a. dansk på vores Mad- og ernæringshold.
Til en 37 timers stilling.

Vi søger en læreruddannet kollega til 37 timers stilling med dansk som linjefag til vores nyoprettede Mad- og ernæringshold. Du skal også have PASE og portfolio på holdet.

Derudover skal du være en del at tolærerordningen på vores introhold og i DSA-undervisningen.

Hos os laver vi undervisning, der giver mening. Vi arbejder helhedsorienteret, hvor praksis og teori går hånd i hånd, og hvor fag som dansk og matematik integreres i elevernes konkrete opgaver.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er læreruddannet med dansk som linjefag.
  • Arbejder reflekteret og fagligt velfunderet.
  • Forstår vigtigheden af relationer og kan skabe tillid og motivation.
  • Kan arbejde med tydelige læringsmål og løbende evaluering.
  • Har forståelse for de unges udfordringer og behov for fleksibilitet.
  • Bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag.
  • Dokumenterer dit arbejde og arbejder struktureret.
  • Trives i en organisation i forandring og udvikling.

Du får hos os
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for mange unge.
  • En arbejdsplads med stor kollegial opbakning.
  • Fokus på faglighed og helhedsorienteret undervisning.
  • Et miljø, hvor forandring er en del af kulturen, og hvor du kan være med til at forme fremtiden.
  • Mulighed for personlig- og faglig udvikling

FGU Nordvest er for unge mellem 16 og 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og har brug for et fagligt, socialt eller personligt boost, før de er klar til at gå videre til en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse – eller ud på arbejdsmarkedet.

Vi møder de unge, hvor de er – både fagligt og personligt. Vi tager afsæt i den enkeltes styrker og interesser og bygger videre derfra. Det mener vi er den mest motiverende og meningsfulde vej til læring.

FGU Nordvest dækker kommunerne Jammerbugt, Morsø og Thisted, og vi har skoler i alle tre kommuner. På Thisted-afdelingen bliver du en del af et stærkt team af engagerede og erfarne medarbejdere, der brænder for unge mennesker og for at udvikle undervisning med fokus på både trivsel og læring. Her er der plads til forskellighed – og et stærkt fokus på tillid, tryghed og nærvær.

Praktisk info
  • Ansøgningsfrist: Mandag den 18. august 2025 kl. 16.00.
  • Ansøgningen modtages kun via elektroniske rekrutteringssystem.
  • Samtaler afholdes: Løbende.
  • Forventet ansættelsesstart: Snarest muligt.

For yderligere oplysninger
Kontakt Direktør Anne Mette Kornum på telefon 92 72 40 65 eller mail. amk@fgunordvest.dk

FGU Nordvest – Thisted er ikke bare en skole. Det er et fællesskab, hvor vi tror på, at alle unge har potentiale, og at det blomstrer bedst i et miljø præget af nærvær, struktur og høj faglighed.

Løn og ansættelsesvilkår
37 timers stilling som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) – ansøgere bedes orientere sig på forhånd om løn- og ansættelsesforhold – Overenskomst undervisere FGU

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FGU Nordvest, Thisted - Hovedafdeling, Lerpyttervej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/54e6844d-e1f3-4336-a231-b5374fc2530a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet