Elevkoordinator og vejleder søges til skole for velfærdsuddannelser med fokus på ungeområdet

dato

Vil du være med til at styrke unge og voksnes vej ind i velfærdsuddannelserne – og skabe sammenhængende og inkluderende uddannelsesforløb på tværs af GF1, Pædagogisk Assistent og SOSU-uddannelserne?
På Vevo (Skolen for Velfærds- og voksenuddannelser Skive Thisted Viborg) søger vi en elevkoordinator og vejleder, der vil være med til at sikre kvalitet, trivsel og progression i elevernes uddannelsesrejse og med særligt fokus på ungeområdet.
Stillingen er en skolefunktion med base i Thisted, men der kan dog forekomme opgaver på tværs af skolens øvrige afdelinger.

Om stillingen...
Som elevkoordinator og vejleder skal du:

  • Varetage rekrutteringsopgaver og uddannelsesvejledning i tæt samarbejde med interne og eksterne aktører – herunder de kommunale samarbejdspartnere.
  • Administrere optag på de tilknyttede uddannelser og planlægge uddannelsesforløb.
  • Gennemføre samtaler med elever med blik for elevers mulige faglige, sociale og personlige udfordringer – herunder også elever med dansk som andetsprog
  • Deltage i ungeaktiviteter inde og ude af huset – nogle gange i samarbejde med skolens rollemodeller og andre kolleger.
  • Gennemføre realkompetencevurderinger og meritvurderinger samt udarbejde individuelle uddannelsesplaner.
  • Understøtte trivsel og gennemførelse af uddannelse i samarbejde med underviserteams og skolens understøttende indsatser.
  • Deltage i projekter, mødevirksomhed og samarbejdsfora såvel internt som eksternt.
  • Varetage administrative opgaver selvstændigt og i samarbejde med skolens elevadministration.
  • Holde dig opdateret på bekendtgørelser, dimensionering og optag.
I takt med at uddannelses- og institutionslandskabet forandres, kan arbejdsopgaver ændres løbende.

Vi lægger vægt på, at du…
  • Har en sundhedsfaglig, pædagogisk eller anden relevant uddannelse.
  • Har vejlederuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer eller er villig til at tage vejlederuddannelsen
  • Gerne har erfaring med uddannelsesvejledning og uddannelsesadministration
  • Har kendskab til det social- og sundhedsfaglige samt pædagogiske arbejdsfelt.
  • Har stærke formidlings- og dokumentationsevner – både mundtligt og skriftligt.
  • Har lyst til og trives i samarbejdet med en mangfoldig elevgruppe – både unge og de lidt ældre/mere modne elever samt elever med forskellig sproglig og kulturel baggrund.
  • Har en professionel tilgang til samarbejde og understøttelse af mange forskellige elevtyper.
  • Værdsætter et godt samarbejde ift. både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Har blik for politiske og strategiske strømninger på uddannelsesområdet.
  • Arbejder systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst – og trives med selvledelse.
  • Har gode prioriteringsevner og kan håndtere variation i arbejdsbelastning og tilrettelæggelse.

Vi tilbyder...
  • En nøglefunktion i skolens ungeindsats, elevvejledning og elevers uddannelsesforløb.
  • Et samarbejdende og ambitiøst kollegafællesskab, hvor vi deler praksis og lærer af og med hinanden i et professionelt lærende fællesskab
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter bæredygtige spor i menneskers liv – med faglighed, fællesskab og fremtid som drivkraft.

Om Vevo...
Vevo (Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser) er en ny fusioneret institution pr. 1. august 2025 mellem Social- og Sundhedsskolen Skive, Thisted, Viborg og Skive-Viborg HF&VUC. Vi uddanner til fremtidens velfærd – på tværs af social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, HF og voksenuddannelser. Vores pædagogiske arbejde bygger på relationskompetence, praksisnærhed, nysgerrighed og læringsfællesskaber. Vi har afdelinger i Skive, Viborg og Thisted og beskæftiger omkring 160 medarbejdere.

Om ansættelsen...
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse den 1. januar 2026. Du vil blive tilknyttet vores afdeling i Thisted og referere til uddannelsesleder, Tina Just Jessen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til anciennitet og gældende overenskomst:
ttps://cirkulaere.medst.dk/media/1097/081-19.pdf

Grundlønnen ligger i spændet ml. 32.158 og 37.233 DKK om måneden afhængig af anciennitet – dertil kommer et tillæg for elevkoordinatorfunktionen samt et eventuelt tillæg for gennemført vejleder-diplomuddannelse.

Om din ansøgning...
Send din ansøgning og CV senest 19. november. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Tina Just Jessen på tlf.: 2217 2488 eller uddannelseschef Pia Klostergaard på tlf.: 2939 1617.
Samtaler forventes afviklet 24. november 2026. Der kan blive tale om en eventuel 2. samtale.

SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG

Vevo blev dannet den 1. august 2025 ved en fusion mellem Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg og Skive-Viborg HF&VUC. I fusionsprocessen har vi oplevet et stort værdifællesskab mellem de to skoler.

Begge skoler har fokus på at løse en vigtig uddannelsesopgave i vores lokalområder for målgrupper med mange forskellige forudsætninger og drømme. Vi ønsker en høj kvalitet og faglighed i vores opgaveløsning, samtidig med at vi er bevægelige og anerkendende over for de mennesker, vi samarbejder med.

I vores dagligdag prioriterer vi ordentlighed, meningsfuldhed og dialog i alt, hvad vi arbejder med i en erkendelse af, at trivsel og arbejdsglæde er en forudsætning for udvikling og læring.

I forbindelse med udvikling af en ny værdibaseret personalepolitik på Vevo har vi defineret 4 fælles værdier for Vevo:
  • Kvalitet
  • Trivsel
  • Meningsfuldhed
  • Ordentlighed

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelser, Thisted, Lerpyttervej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69dcde56-612f-4a1e-a211-785b1b516573

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet