En stilling som dagplejepædagog 30 timer pr. uge er ledig til besættelse snarest muligt.
Dagplejen i Thisted Kommune søger en dygtig dagplejepædagog med et solidt kendskab til 0–2 års området, som skal være med til at understøtte og sikre en dagpleje af høj kvalitet.
Dagplejepædagogen skal kunne håndtere en bred vifte af pædagogiske og administrative opgaver. Opgaveløsningen sker med et skærpet fokus på udvikling af den pædagogiske praksis og sammenhængskraft med hele undervisning- og dagtilbudsområdet og øvrige samarbejdspartner.
Dagplejen består i øjeblikket af ca. 100 dygtige og engagerede dagplejere samt 6 dagplejepædagoger, hvoraf den ene også fungerer som faglig teamleder. Dagplejen ledes af en sektionsleder, som ser forskellighederne hos de ansatte som en styrke i arbejdet om det fælles mål for dagplejen. Dagplejepædagogen er et vigtigt bindeled mellem sektionslederen og dagplejerne, og den primære arbejdstid foregår sammen med dagplejerne ude i deres respektive distrikter.
Dagplejepædagogens arbejdsopgaver er blandt andet
- Give både planlagte og ad hoc pædagogisk sparring hos den enkelte dagplejer, til distriktsmøder, i legestuer og telefonisk, og herigennem sikre at der leves op til de nationale og kommunale krav og forventninger.
- Være facilitator af dagplejernes arbejde med den styrkede læreplan, aktionslæringsforløb, ICDP-tilgang og andre spændende tiltag i dagplejen både på individuelt niveau og gruppeniveau.
- Udføre anmeldt og uanmeldt tilsyn hos dagplejer og private pasningsordninger.
- Indgå i samarbejde med de øvrige dagplejepædagoger og bidrage til gruppens udvikling både fagligt og som gruppe.
- Være bindeled til andre faggrupper.
- Bistå ved samarbejde/samtaler mellem forældre og dagplejere.
- Afholde omsorgssamtaler, MUS-samtaler og mødefora med dagplejere
- Medvirke ved forskellige arrangementer med dagplejebørn, forældre og dagplejere
- Indgå i telefonvagt, såsom morgentelefon og eftermiddagstelefon, hvorfor den ugentlig arbejdstid bliver reguleret herefter.
Vi søger en uddannet pædagog der
- Har et solidt kendskab til børn i alderen 0-2 år.
- Besidder et kendskab til ICDP og den styrkede pædagogiske læreplan.
- Loyalt understøtter ledelsens retning og holder fokus på kerneopgaven.
- Ser anerkendelse og inklusion som bærende elementer i jobbet.
- Er stærk i at formidle i tale og skrift både til enkelte personer og grupper.
- Er god til at arbejde med relationer, også ved krydspres.
- Har en veludviklet evne til observation og refleksion, og kan yde solid faglig pædagogisk vejledning og sparring til dagplejere og andre relevante parter.
- Ser forskellige kompetencer som en styrke, der understøtter at sammen lykkes vi bedst.
- Går aktivt ind i konfliktløsning og tager ansvar for også svære beslutninger.
- Har et godt overblik også i situationer under pres, og kan følge opgaverne til dørs.
- Kan arbejde i en uforudsigelig hverdag og hvor fleksibilitet vægtes højt.
- Kan prioritere egen tid og opgaver.
- Ser forandringsprocesser som en naturlig og spændende del af arbejdet, og kan gå forrest heri.
- Har kendskab til og er fortrolig med brug af IT, og er tryg i at arbejde i forskellige programmer, som også løbende bliver ændret og skiftet ud.
- Besidder en god portion humoristisk sans.
Vi tilbyder
- En dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, med fokus på et godt arbejdsmiljø.
- Engagerede kolleger som prioriterer faglighed, fleksibilitet og tæt samarbejde højt.
- Der skabes altid plads til ledelses-/kollega-sparring ved akut behov.
- Masser af tværfagligt arbejde, hvor det at løfte i fælles flok er en fælles agenda.
- Komplekse arbejdsopgaver, hvor der ofte er behov for hurtige og vigtige beslutninger.
- En organisation hvor det at kunne grine sammen også ses som vigtigt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 20. februar 2025 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt onsdag den 26. februar 2025.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Sektionsleder Carina Hedegaard Bjørndal, telefon 51 21 28 85 for yderligere oplysninger om jobbet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagplejekontoret, Asylgade, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b556f3fc-2d5f-4d40-ae85-b8335c791102