BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På ældreområdet i Thisted Kommune er vi meget optagede af at skabe det frie ældreliv. Det skal både være et mentalt, socialt og fysisk frit ældreliv for den enkelte. Vi er ligeledes meget optagede af, at det skal skabes i et tæt samspil mellem borgeren, de pårørende og kommunens personale. Vi er samtidigt også meget optaget af, hvordan vi sammen med resten af sundhedsvæsenet får lavet gode sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet for de borgere, som bevæger sig på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Hvis du brænder lige så meget for det, som vi gør og brænder for ledelse af dygtige medarbejdere, så er det dig, vi søger til stillingen som centerleder på Thisted Afklaringscenter (i daglig tale kaldet TAC).
Det, vi kan tilbyde, er et spændende lederjob i en veldrevet organisation og en yderst velfungerende og kompetent medarbejderstab, som har fokus på optimering og udvikling af kerneydelsen. Du får stor mulighed for at være medudvikler af fremtidens gode ældrepleje, udviklingen af det nære sundhedsvæsen og fastholdelse og videreudviklingen af en arbejdsplads med både høj faglighed og høj trivsel.
Vi søger en leder med en basisuddannelse som sygeplejerske og meget gerne med ledelseserfaring, som vil være med til at videreudvikle TAC, så vi tilbyder vores borgere det bedst mulige tilbud, når de i en midlertidig periode har brug for at være hos os.
Præsentation af TAC
Thisted Afklaringscenter er et midlertidigt tilbud til borgere, der har brug for kortvarig døgnpleje, når det vurderes, at plejen ikke kan ydes på tilstrækkelig måde i eget hjem samt et døgntilbud til borgere, som har brug for en særlig genoptræningsindsats.
TAC består af samlet set 35 pladser fordelt på 2 matrikler. På Nørre Alle 53 i Thisted findes 20 pladser fordelt med 4 strakspladser og 16 midlertidige pladser, på Simons Bakke 37 i Thisted findes 15 pladser, som er særligt målrettet borgere med behov for genoptræning.
Målgruppen er borgere med mangeartede problemstillinger og ofte stor grad af kompleksitet, hvilket betyder, at indsatsen beror på et stort tværfagligt samarbejde med både terapeuter, plejepersonale, logopæder, bandagister, bevilligende myndigheder osv. Der er et stort flow af borgere og dermed også kontakt til mange pårørende. Hovedparten er borgere, som kommer direkte fra sygehuset, så et godt tværsektorielt samarbejde er afgørende. Medarbejdergruppen består af i alt 46 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund.
Vi er i gang med flere spændende udviklingstiltag. Der er lige kommet nye kvalitetsstandarder for akutfunktioner, som vi skal til at implementere og vi er i opstartsfasen af et stort og spændende tværsektorielt projekt med afprøvning af indlæggelse af sårbare borgere hos os fremfor på sygehuset.
Du kan læse mere om TAC på Thisted Afklaringscenter | Thisted Kommune
Ledelsesopgaven
For os er det vigtigt, at du som centerlederen sammen med den assisterende centerleder er den primære ansvarlige for centret og dagligdagen der. Ledelse tæt på kerneopgaven er afgørende, så vores beboere og medarbejdere kan trives. Pt. har assisterende centerleder sin daglige gang på genoptræningspladserne.
Du får også ansvaret for budget og budgetopfølgning med støtte fra dygtige konsulenter fra Center for Økonomi og Løn.
I funktionsbeskrivelsen for plejecenterlederen er ønskerne og forventningerne til lederen beskrevet således:
- Min person
- Jeg arbejder for, at vi har en høj faglighed samt et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere
- Jeg påtager mig mit ledelsesansvar og støtter mine medarbejdere i at løse opgaven
- Jeg italesætter og er i dialog om muligheder i forandringsprocesser
- Jeg arbejder engageret for et godt samarbejde med borgere og pårørende
- Min måde at indgå i relationer på
- Jeg har fokus på min kommunikation og formidling i de relationer, jeg indgår i
- Jeg er ansvarlig for et arbejdsmiljø, som er præget af trivsel, anerkendelse, respekt og tillid
- Jeg er opmærksom på styrker og behov hos den enkelte og skaber rum til forskelligheder
- Mit fokus på resultater
- Jeg har fokus på kerneopgaven og på at optimere egen organisation
- Jeg omsætter, justerer og følger op på de fælles mål
- Jeg har fokus på at skabe udvikling og involvering ift. rammerne for god service. Dette skal i så vidt muligt ske i samspil med borgene
- Mit ledelsesrum
- Jeg ser mig selv som en del af lederfællesskabet
- Jeg afklarer mit ledelsesrum med min leder, og jeg er konstruktiv i udviklingen af vores fælles ledelsesrum
- Jeg er bevidst om og handler ud fra, at jeg er en del af en politisk ledet organisation
Thisted Kommune arbejder ud fra ledelsesgrundlaget ’Sammenhængskraft’, som du kan orientere dig om her Ledelsesgrundlag | Thisted Kommune.
Din stilling er som leder af medarbejdere.
Vi er i gang med at implementere en ny ledelsesstruktur på plejecenterområdet, som træder i kraft ved årsskiftet. Du kommer til at referere til områdeleder for specialplejecentrene og du får 3 kollegaer, som lige som du er plejecenterleder på et specialplejecenter. I Thisted Kommune er der ligeledes 10 almene plejecentre, med hver sin plejecenterleder, som er samlet under en områdeleder.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 23. november kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. november
Tiltrædelse ønskes med start den 1. januar 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kommende områdeleder Inge Thomsen på telefon 20 88 11 22 eller hos chef for Ældre og Træning Anne Fink på telefon 99 17 19 55.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Thisted Kommune, Asylgade, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936637