Brændende pædagoger søges til udviklingsorienteret skole i Nors

dato

Nors skole søger to pædagoger, der brænder for at medvirke til at udvikle og gennemføre pædagogiske tiltag på Nors Skole gældende fra 1. august 2025.

Stilling 1 – 32 timer
I tæt samarbejde med SFO-lederen / skolens leder skal du stå for:

  • Opgaver i både SFO og skoledel
  • Dagligt forældresamarbejde
  • Daglig personaletilrettelæggelse
  • Daglig pædagogisk planlægning
  • Den koordinerende rolle mellem SFO og SFO-leder.
  • Bidrag til udvikling af den pædagogiske praksis
  • Skole Intro forløbet 1.4 – 30.6 hvert år. (i denne periode skal du arbejde fuld tid)

Stilling 2 – 20 timer
  • Støtte til elev i 0. klasse med særlige behov forårsaget af hjerneskade.
  • Understøttende opgaver ind i klassefællesskabet.

For begge stillinger gælder det, at vi søger medarbejdere, der …
  • Er uddannet pædagog
  • Er god til at samarbejde med både kolleger, elever og forældre.
  • Besidder gode kommunikative kompetencer og kan indgå i en åben og tillidspræget dialog med kolleger, ledelse, elever og forældre.
  • Er medinddragende samt bidragende i forhold til beslutningsprocesser.
  • Er selvstændig, fleksibel og initiativrig.
  • Er nysgerrig og udviklingsorienteret omkring skolens praksis.
  • Finder børns fritid vigtig og derfor gerne vil være med til at sætte dit præg på det gode fritidsliv.
  • Har ambitioner på det pædagogiske fags vegne – dvs. kan se tingene både fra børnehøjde og med de ansattes øjne.
  • Tør sige din mening og stå ved den.
  • Har en tilgang, hvor der tales med elever og ikke til elever, hvor man samtidig kan lykkes med at være en tydelig, tryg og retningsvisende voksen.
  • Bidrager med et positivt livssyn, gå-på-mod og godt humør.
  • Tager del i det sociale samspil på arbejdspladsen.

Du vil blive en del af…
En attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads præget af åbenhed, tillid, tryghed, engagement og et godt arbejdsmiljø. Vi har i flere år ligget i top blandt kommunens skoler i forældretilfredshedsundersøgelse. Desuden plejer vi også, at score højt på elevernes årlige trivselsundersøgelse.
Du vil få dejlige kolleger, der er klar til at tage imod dig med al den hjælp, du har behov for. For det er sådan vi er og ønsker at være på Nors Skole. Vi støtter og hjælper hinanden i det professionelle læringsfællesskab.

Nors skole er en grundskole med et stabilt elevtal på omkring 135 elever – et elevtal der også ser godt ud i fremtiden. Alle lærere er en del af en delt klasselærerordning, hvor dansk og matematiklærer varetager klasselæreropgaven sammen.
Skolen er fint placeret midt i byen med både børnehave, idrætshal og købmand helt tæt på.

Vi har gode fysiske rammer på skolen – både indenfor og udenfor. Pæne og velfungerende lokaler udstyret med interaktive smartboards samt traditionelle whiteboards. Vi har enestående udearealer med masser af plads til både leg og læring. Nationalparken og Nors Sø ligger tæt på, hvilket ofte inddrages i vores skoleaktiviteter.

Vores pædagogiske og menneskelige ståsted i mødet med børn og forældre
Vi ønsker at alle børn mødes i øjenhøjde ud fra tanken om, at vi skal have hver enkelt elev på sinde, så vi understøtter barnets sociale og faglige udvikling.
Trivsel og læring går hånd-i-hånd som hinandens forudsætninger. Derfor er det helt centralt, at vi hjælper børnene med at lykkes i både de sociale og faglige fællesskaber.

Vi tror på, at direkte dialog og forventningsafstemning med børn og forældre er vigtig for at skabe de bedste rammer for børnenes læring.
På Nors skole arbejder vi for, at forældre, børn og personale har et fælles sprog og tager et fælles ansvar på sig i forhold til børnenes læring og trivsel.

Du kan læse mere om Nors Skole på skolens hjemmeside
Ligeledes kan du få et godt indblik i skolens aktiviteter på facebookgruppen ”Nors skole”.

Er du interesseret i at blive en del af vores arbejdsplads, er du også meget velkommen til at komme på besøg eller kontakte telefonisk, så du kan få et større indblik i, hvem vi er, og hvad vi står for.

Timetal
Se ovennævnte stillingsbeskrivelser.
Ansættelsesstart den 1. august 2025

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ved eventuel samtale bedes der om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er tirsdag den 3. juni 2025.
Samtaler forventes at finde sted i uge 24.
Ansøg stillingen via Thisted kommunes hjemmeside!

Henvendelse ifm. spørgsmål og evt. ønske om besøg på skolen kan ske til:
Skoleleder Mogens Overgaard telefon 99 17 33 50 / 22 44 62 40
Afdelings- og SFO-leder Helle Yde telefon 99 17 33 50 / 22 31 43 85

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nors Skole, Kirkebyvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7423e337-ad9d-4342-9c27-e06e24a10909

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook