Brænder du for virksomhedsøkonomi og organisation, og har du lyst til at tænde samme ”ild” i vores elever? Så er du måske netop dén kollega, som vi søger til vores stærke og engagerede team af dygtige undervisere.
Om os
Business Nordvest på EUC Nordvest er med sine ca. 100 elever på afdelinger i Nykøbing og Thisted, en uddannelse, hvor eleverne kender hinanden, og hvor underviserne har en tæt kontakt og god relation til den enkelte. Vi prioriterer et inspirerende studiemiljø med en høj grad af elevinddragelse og praksisnære læringsmetoder. Vi har fokus på trivsel, bæredygtighed og digitalisering. Vi er en del af EUC Nordvest og er således en del af et større fagligt og socialt fællesskab.
Om undervisningen
Virksomhedsøkonomi er et gymnasialt fag på EUX-uddannelsen, hvor det undervises på B-niveau. Elever på vores erhvervsuddannelser arbejder også med virksomhedsøkonomi som en del af deres faglige forløb. Her tilpasses undervisningen til uddannelsens praktiske fokus og elevernes behov, så de får relevante og anvendelige kompetencer inden for virksomhedsøkonomi.
Organisation afvikles på EUX-uddannelsens grundforløb og der undervises på C-niveau.
I vores undervisning lægger vi vægt på:
Virkelighedsnær læring: Undervisningen tager udgangspunkt i cases og aktuelle sager, så fagene bliver gjort ’levende’ for vores elever. Her nyder vi godt af vores tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv, der velvilligt stiller sig til rådighed og bidrager til, at vores elever får masser af praksisnær læring - også fra et lokalt perspektiv.
Varierede undervisningsformer: Vi veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde for at sikre dynamik og engagement.
Om dig
Vi søger en underviser, som:
Har en relevant kandidatgrad i Virksomhedsøkonomi (fx cand.merc.)
Har relevant erhvervserfaring inden for virksomhedsøkonomi
Brænder for sit fag og kan skabe motivation og engagement hos eleverne.
Motiveres af at ”løfte” vores elever fagligt og har lysten og evnen til at bidrage aktivt til det relationsskabende arbejde.
Som en selvfølge deltager aktivt i tværfaglige samarbejder og andre skolerelaterede aktiviteter, der bidrager til at styrke skolens og eleverne udvikling og fællesskab.
har undervisningskompetence – dette er dog ikke et krav før ansættelsen.
Om stillingen
Som underviser på Business Nordvest bliver du en del af et dedikeret team på 12 engagerede kollegaer og en organisation med et stærkt fokus på udvikling og samarbejde.
Hos os får du:
Et arbejdsmiljø præget af nærvær, fællesskab og faglighed
Gode muligheder for udvikling
En arbejdsplads med tætte bånd til det lokale erhvervsliv
Spændende og alsidige opgaver, ad hoc forløb og mulighed for at spille med i udvikling af undervisningsforløb og -cases.
Vi er, som nævnt, en del af EUC Nordvest, der er en bredt funderet udbyder af uddannelser inden for gymnasie- og erhvervsuddannelser samt efter- og videreuddannelse. Med afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn, servicerer EUC Nordvest årligt ca. 1.400 årselever og 7.500 kursister og beskæftiger ca. 250 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag d. 24. oktober 2025 kl. 12:00. Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.
Din ansøgning skal sendes digitalt via vores hjemmeside: Søg stilling
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Mona Søe på tlf. 61261225 og mail: ms@eucnordvest.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EUC Nordvest, Lerpyttervej, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/798d46ff-c599-434d-8eee-987230d86491