Vil du være med fra begyndelsen og sætte dit præg på noget helt nyt?
Som tilbudsleder for Thisted Kommunes kommende botilbud får du en sjælden mulighed for at skabe rammerne for et trygt og udviklende hjem for 50 borgere. Eksisterende tilbud samles og udvides, og du bliver en central figur i hele processen – fra planlægning til drift.
Botilbuddet har endnu ikke fået sit navn og omtales derfor indtil videre som det nye botilbud. Du får mulighed for at forme både indhold, identitet og kultur helt fra bunden – i tæt samarbejde med borgere, medarbejdere og kollegaer.
Her får du
- En unik chance for at opbygge et tilbud fra bunden
- Indflydelse på både kultur, struktur og faglig retning
- Et stærkt lederfællesskab med høj faglighed og sparring
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en kommune med fokus på bæredygtighed og innovation
Din rolle som tilbudsleder
Du bliver ansvarlig for at udvikle en kultur, hvor både borgere og medarbejdere trives, og for at sikre en effektiv og fagligt stærk drift. Samarbejdet med pårørende og kollegaer er en vigtig del af opgaven, ligesom planlægning og gennemførelse af flytteprocessen for både borgere og medarbejdere.
Du bliver en del af Handicap og Botilbud, hvor du får fem tilbudslederkollegaer med lignende opgaver. Derudover forventer vi at der være to assisterende ledere i direkte reference til dig. Samtidig bliver du en del af en spændende tid i Thisted Kommune, hvor reformer og behovet for politiske prioriteringer stiller krav i opgaveløsningen. Vi skal finde nye veje, kreative veje og løsninger sammen med borgere, pårørende og medarbejdere inden for de givne rammer.
Din hverdag
Som leder er du både synlig og nærværende. Du går forrest og skaber følgeskab – og du formår at balancere faglig ledelse, personaleledelse og administrative opgaver. Du bliver en vigtig sparringspartner for både assisterende ledere og ledelseskollegaer.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Udvikling og kvalitetssikring af den faglige indsats
- Trivsel, kompetenceudvikling og forandringsledelse i personalegruppen
- Økonomistyring, planlægning og dokumentation
- Tæt kontakt og dialog med borgere og pårørende
Din gevinst
- Mulighed for at præge et nyt tilbud og sætte dit aftryk på kulturen
- Indflydelse på opgaver og fleksibilitet i hverdagen
- Et engageret lederfællesskab med fokus på faglig sparring
- En uformel og støttende arbejdsplads med plads til udvikling
Hvem er du?
Du har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse og gerne erfaring fra det specialiserede område kombineret med ledelseserfaring.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har kendskab til recovery-tilgangen og gerne erfaring med CURA
- Er fagligt velfunderet og kommunikerer tillidsfuldt
- Er nysgerrig, lyttende og tør bruge dig selv i ledelsesrollen
- Kan skabe struktur og trivsel – også i forandringer
- Har blik for både arbejdsglæde og høje følelsesmæssige krav
Du er typen, der giver frihed under ansvar, får medarbejdere til at blomstre og ser feedback som en naturlig del af din udvikling som leder.
En del af noget større
I Thisted Kommune arbejder vi målrettet på at skabe en bæredygtig og innovativ fremtid for alle vores borgere. Vores strategier fokuserer på at fremme grønne initiativer, styrke lokalsamfundet og sikre en høj livskvalitet. Vi tror på, at ved at investere i miljøvenlige løsninger og innovative projekter, kan vi skabe en bedre fremtid for kommende generationer.
Som tilbudsleder bliver du en vigtig del af denne vision – og får mulighed for at præge både det nære og det store billede.
Praktisk info
- Tiltrædelse: 1. september 2025
- Løn: Efter gældende overenskomst og Lokal Løndannelse
- Straffeattest: Skal fremvises før ansættelse
Vil du vide mere?
Kontakt områdeleder Kia Simoni Larsen på telefon 29 10 55 46 eller mail jksl@thisted.dk.
Klar til at søge
Send din ansøgning og CV mv. senest den 10. juni 2025.
Vi forventer at holde første samtaler den 16. juni og anden samtale den 27. juni 2025.
Udvalgte kandidater får telefonisk besked umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Mellem første og anden samtale vil du skulle udfylde Garudas KompetenceProfil, og modtage en tilbagemelding herpå. Forud for ansættelse vil der blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Handicap og Socialpsykiatri, Asylgade, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f54955a3-13c0-4eb6-b394-9c71052bec5c