BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Genopslag – en af vores favoritkandidater til stillingen sprang fra - vil du være en del af vores team? Vi leder efter en engageret psykolog til vores F-ACT-team?
Er du optaget af at sikre gode patientforløb, og lægger du vægt på høj faglighed? Hvis du også brænder for implementering og udvikling, kan det være dig, vi søger?
Psykiatrisk Ambulatorium Thy-Mors udreder og behandler både ambulante og indlagte patienter fra Thisted og Morsø kommuner. Du vil blive en del af et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, Peer-medarbejder og et administrativt personale. Ambulatoriet dækker også et mødested i Nykøbing Mors.
Om jobbet
Som psykolog i F-ACT-teamet vil du arbejde med alle aspekter af klinisk psykologi. Du skal være dedikeret og nærværende i dit arbejde og vil udføre spændende og udfordrende behandlingsopgaver, som dokumenteres i vores elektroniske patientjournal. Samarbejdet med patienter og interne og eksterne samarbejdspartnere er vigtigt for os, ligesom kollegialt samarbejde og sparring. Du vil skulle deltage i udviklingsprojekter og lejlighedsvis vejlede psykologstuderende. Der er supervision i F-ACT-teamet og derudover gensidig supervision med erfarne psykologer.
Du bliver en del af vores F-ACT-team og kommer til at arbejde med patienter med psykose lidelser efter F-ACT-metoden. Vi mødes dagligt til tavlemøder og en gang ugentligt til behandlingskonference. Arbejdsrammen er bred, og du vil få mulighed for at påvirke din rolle i teamet.
F-ACT, eller Flexible Assertive Community Treatment er en fleksibel, opsøgende behandling i nærmiljøet. Arbejdsmetoden bygger på principperne:
- ”Den rette indsats til de rette patienter” – løbende revurdering af behandlingsbehov og fleksibel adgang til behandlingsressourcer skal give mulighed for, flere patienter kan være i relevant kontakt med psykiatrien
- ”Øget fokus på empowerment og recovery” – F-ACT skal yde støtte der, hvor patienten ønsker at lykkes. Ansatte med brugererfaring skal inddrages i behandlingen for at styrke håbet om at komme sig/leve et godt liv med sin sygdom. Der arbejdes med inklusion og fremme af socialt netværk
- ”Teams med tværfaglig kompetence” – Når behovet er størst, skal teamet løfte i flok. Forskellige kompetencer og specifik faglighed inddrages efter behov
- ”Flere ressourcer til sub-akutte kontakter – der skal være mulighed for at handle hurtigt og målrettet, når patienter oplever væsentlig forværring af deres tilstand. Det kan for eksempel være vigtigt for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser
- Psykologisk undersøgelse og udredning
- Individuel og gruppeterapeutisk behandling
- Opsøgende funktioner som hjemmebesøg og netværksmøder
- Selvstændige patientsamtaler, der kan indeholde psykoedukation og symptomobservation
- Samarbejde med Sengeafsnit N8 og medansvar for behandlingsplaner
- Dokumentation i NordEPJ ifølge retningslinjer
Vi søger dig, der:
- Er interesseret i psykosepatienter og arbejdsmetoden i F-ACT, herunder også shared caseload
- Har faglige kompetencer, gerne med erfaring fra psykiatrien
- Er imødekommende og arbejder udviklende og inddragende med patienter og pårørende
- Er målrettet og struktureret i din planlægning og dokumentation
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø og det faglige fællesskab
- Har autorisation som psykolog eller er interesseret i at opnå det
- Har kørekort, da stillingen kræver udekørende funktioner
- Kan anvende WAIS-IV og socialkognitive tests
- Et målrettet arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven
- Introduktion og mentorordning
- Udviklingsmuligheder gennem systematisk supervision og kompetenceudvikling
- Dygtige og engagerede kolleger med fokus på patienternes behov
- Psykologfaglige drøftelser og sparring med kolleger
- Arbejdstider i dagtimerne på hverdage
- Vi tilbyder behandling og støtte til patienter med forskellige psykiske lidelser gennem en helhedsorienteret tilgang
- Vi arbejder for at forbedre patienternes livskvalitet og hjælpe dem med at opnå bedst mulig mental sundhed
- Vores fokus er på "den rette indsats til de rette patienter" med løbende revurdering af behandlingsbehov og en tilgang, der fremmer empowerment og recovery
- Vi anvender patientinddragende kommunikation og inddrager pårørende aktivt i behandlingen gennem netværksmøder og tværfagligt samarbejde
Er du interesseret eller ønsker yderligere information, kan du kontakte ambulatorieleder Mette Kjær på telefon 9764 4063 eller mobil 2310 8683.
Det praktiske
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge og forventes besat den 1. januar 2025. Ansøgningsfristen er 8. november 2024 kl. 00.00, og samtaler afholdes den 20. november 2024.
Løn i henhold til gældende overenskomst med Dansk Psykologforening. Ved ansættelse skal der gives tilladelse til indhentning af straffeattest. Referencer indhentes, og børneattest indhentes, hvis det er påkrævet for stillingen.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Thisted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Thylandsvej 37, 7700 Thisted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134918