Bliv pædagogmedhjælper og hverdagens helt for børn ved Limfjorden

dato

Du elsker børn, eventyr og udeliv.
Du ønsker at skabe minder for børnene ved Limfjorden og blive deres hverdagshelt?
Vilsund Børnehus er stedet for dig.

Med vind i sejlene og et stigende børnetal har vi brug for mere personale.

Vi er en kommunal daginstitution i Thisted Kommune, som fra 2026 er normeret til 18 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Vores institution ligger i naturskønne omgivelser lige ned til Limfjorden ved Vilsund. Vi elsker udelivet og bruger naturen aktivt hver eneste dag.

Din nye hverdag i Vilsund Børnehus
Naturen er vores største legekammerat. Forestil dig en formiddag, hvor ladcyklerne ruller afsted med glade stemmer mod nye eventyr – måske til Sundby Hallen, hvor der er fart på kolbøtter og musik, der får alle til at smile. Eller en tur gennem lågen og ned til stranden, hvor børnene mærker sandet under fødderne, fanger små fisk i vandkanten og kaster sten, der laver ringe i Limfjorden.
Hos os er hver dag fyldt med frisk luft, fællesskab og oplevelser, der giver minder for livet.
Vi skaber en tryg og stimulerende ramme, hvor børnene får plads til at lege, lære og udvikle sig.

Det bedste sker i fællesskab – derfor prioriterer vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Din rolle hos os
Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Du er den voksne, der tør lege, fjolle og skabe tryghed – også når tempoet er højt. Du bidrager til aktiviteter, hjælper med praktiske opgaver og er med til at skabe et miljø, hvor børnene trives og udvikler sig.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nærværende og rolig, selv når hverdagen er travl
  • Samarbejder positivt med kollegaer og forældre
  • Er fleksibel og stabil i forhold til mødetider
  • Skaber en spændende og tryg hverdag for børnene
  • Bidrager til læringsmiljøer, hvor børn inspirerer hinanden
  • Er god til at opbygge nære relationer til børnene

Vi tilbyder
Som ansat i Vilsund Børnehus får du fantastiske kollegaer, skønne børn og forældre.

"Den stemning jeg hver eneste dag møder blandt børn, forældre og kollegaer om morgenen – den er grobund for, at vi lykkes rigtig godt. Vi løfter i flok."
– Lotte, pædagog i Vilsund Børnehus

Har du lyst til at opleve stemningen, før du søger? Du er velkommen til at kigge forbi – giv os et kald først, så vi kan tage godt imod dig.

Derudover får du:
  • Kollegaer, der er fagligt engagerede og samtidig værdsætter humor og hygge i hverdagen
  • En leder, der giver frihed og medindflydelse – og prioriterer trivsel og kvalitet
  • Et trygt arbejdsmiljø hvor alle kender alle
  • En hverdag, hvor legen er i centrum og naturen altid er en del af programmet
  • En arbejdsplads med høj trivsel og stærkt fællesskab
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring med dit team

Løn- og ansættelsesforhold
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst og Lokal løndannelse.
  • Du er ansat i Vilsund Børnehus og har som hovedregel tilknytning til børnehaven.
  • Forud for ansættelse indhentes børneattest.
  • Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible.
  • Tiltrædelse sker efter aftale.

Vil du vide mere?
Ring gerne til os eller send en mail til pædagogisk leder, Lise Thinggaard, mail lzkt@thisted.dk, telefon 99 17 36 40.

Ansøgningsfrist:
22. december 2025
Ansættelsessamtaler: Uge 2, 2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vilsund Børnehave, Skyumvej, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/707b6710-9fb5-4525-a190-b572eb0d684d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet