Bliv miljøsagsbehandler med fokus på planlægning i Thisted Kommune

dato

Miljøsagsbehandler med fokus på planlægning til Plan- og Miljøafdelingen i Thisted Kommune
Brænder du for miljøbeskyttelse og den grønne omstilling? Er du klar på myndighedsarbejde i en kommune, der vægter god kommunikation og dialog i kombination med teknisk viden til at opnå det bedste resultat? Så er det måske dig, vi søger!

Der er gang i udviklingen i Thy og som miljøsagsbehandler med fokus på planlægning får du mulighed for at være med til at udvikle lokalområder i en kommune som blandt andet rummer Cold Hawaii og Nationalpark Thy, og hvor der aktivt arbejdes med energiomlægning. Derfor har vi behov for at udvide vores team med en ny kollega.

Du bliver en del af et team på 12 medarbejdere, hvor samarbejde og vidensdeling er en vigtig andel af hverdagen. Herudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores planlæggere bl.a. om energianlæg og miljøvurderingsloven. Vi arbejder på tværs i hele organisationen og er i tæt dialog med borgere, virksomheder og rådgivere. Kommunikation kombineret med en stærk faglighed er nøgleordene for os.

Om jobbet
Vi søger en engageret miljøsagsbehandler til en fuldtidsstilling med fokus på planlægning, der er klar på, hvad end der kræves.

Da vi er en mindre kommune, får du et alsidigt job, hvor du får lov til at bidrage fra første dag. Dine opgaver varierer fra myndighedsopgaver inden for miljø- og planområdet, miljøvurderinger, energianlæg, varmeforsyning til tilsyn hos virksomheder, miljøgodkendelser, affald og klagesager. Du sidder ikke alene. Vi arbejder som et team, og løfter i flok, men du skal være klar til at drive processer og afsøge muligheder, og du skal kunne afslutte dine opgaver. Dialog med borgere, virksomheder, rådgivere og dine kollegaer er en stor del af dagligdagen, og derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, biolog eller lignende
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med miljøbeskyttelsesloven, miljøvurderingsloven og varmeforsyningsloven
  • har evnen til at kommunikere klart og forståeligt - både mundtligt og skriftligt
  • har evnen til at se sagerne fra flere perspektiver og derved bidrage til at finde løsninger, der tilgodeser flere interessenter
  • er fleksibel
  • kan indgå konstruktivt i tværfaglige sammenhænge og løse opgaver selvstændigt
  • er indstillet på at yde god service til borgere og erhvervsliv
  • er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation
  • har kørekort

Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende organisation, der er i løbende udvikling, og hvor høj faglighed og service over for borgere og erhvervsliv prioriteres højt. Vi er nn arbejdsplads med fleksibilitet og med mulighed for at arbejde hjemme, hvor der er bredt tværfagligt samarbejde, medindflydelse og et højt aktivitetsniveau. Arbejdsmiljøet er uformelt med respekt for hinanden, plads til humor og et godt socialt fællesskab i og uden for teamet.

Du kommer til at indgå i team Miljø/Industri, som er en del af Plan- og Miljøafdelingen. Vi har adresse i Hurup og er en del af forvaltningen for Teknik, Erhverv og Beskæftigelse.

Ny i Thy?
Thisted Kommune er en geografisk stor kommune, men her er du altid tæt på naturen, fjorden eller havet. Her møder du nærværende lokalsamfund – hver med sin karakter og styrke. Thy rummer det hele - børnefamilier, iværksættere, tilflyttere, tilbageflyttere og her er også plads til dig. I Thy står vi sammen om et rigt og varieret forenings- og kulturliv. Lige fra små foreninger og fællesskaber i lokalsamfundet, til vores egen afdeling af Statens Museum for Kunst. Alt det og meget mere får du med kvit og frit.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi har en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Bemærk at arbejdsstedet er Kirkevej 9, 7760 Hurup.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 13. september 2026 kl. 24:00, og vi forventer at holde samtaler i uge 38.
Samtalerne vil finde sted på Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy.

Tiltrædelse
Snarest muligt

Kontakt vedrørende stillingerne
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan du kontakte sektionsleder, Henriette Christine Kolby, på telefon 51 85 79 08 (den 10. og 11. september 2026) eller miljøsagsbehandler Esther Sørensen Boll, på telefon 99 17 22 31 eller esb@thisted.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Thisted Kommune, Asylgade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89f50ce2-d008-4eed-abca-3c0ec2c009e3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler